Eksamensforberedelse PDF

Retskildelære ​ Hvad er retskilder? Det er regler, der styrer samfundet, både skrevne (love, bekendtgørelser) og uskrevne (retspraksis, principper). ​ Hvilke retskilder findes? F.eks. love, vejledninger, konventioner osv. ​ Hvordan bruges de? De har et hierarki – love står over vejle...

Retskildelære ​ Hvad er retskilder? Det er regler, der styrer samfundet, både skrevne (love, bekendtgørelser) og uskrevne (retspraksis, principper). ​ Hvilke retskilder findes? F.eks. love, vejledninger, konventioner osv. ​ Hvordan bruges de? De har et hierarki – love står over vejledninger. ​ Legalitetsprincippet: Alle myndigheder skal handle i overensstemmelse med loven. Juridisk metode ​ Retsfaktum og retsfølge: Find fakta i en sag og brug reglerne til at afgøre, hvad konsekvensen er (rettigheder eller pligter). Socialpolitisk filtreringssystem ​ Personkreds: Hvem har ret til hjælp (f.eks. kontanthjælp eller anden støtte)? ​ Tildeling og udmåling: Hvordan vurderer man, hvad og hvor meget der skal gives? Strukturen i det sociale apparat ​ Pengeydelser og omsorgsydelser: F.eks. kontanthjælp (penge) eller hjemmehjælp (omsorg). Ekstra: Fokus på kontanthjælp og enkeltydelser er vigtigt til eksamen, da det ofte testes i praksis. Aktivlovens formål ​ Hjælpe borgere, der ikke selv kan forsørge sig selv, gennem støtte eller aktivering. Den offentligretlige forsørgelsespligt ​ Myndigheder har ansvar for at hjælpe borgere (ægtefælle og børn er primære modtagere). Personkreds ​ Statsborgerskab og bopæl: Man skal have lovligt ophold i Danmark og opfylde krav om statsborgerskab eller bopæl for at modtage hjælp. Tildeling/betingelser  ​ Social begivenhed: Noget skal have ændret sig i borgerens liv (fx arbejdsløshed eller sygdom). ​ Rådighedskrav: Man skal udnytte sine muligheder for at finde arbejde. ​ Skærpet rådighedskrav: "225-timers reglen" betyder, at man skal have arbejdet mindst 225 timer for at undgå nedsættelse af ydelse. ​ Betydning af formue: Har man økonomisk formue, skal den bruges før man kan få hjælp. Udmåling ​ Ydelser som kontanthjælp, uddannelseshjælp, og evt. hjemrejseydelse. ​ Engangshjælp og særlige tillæg er også muligt. ​ Kontanthjælpsloftet: Der er en grænse for, hvor meget hjælp man samlet kan modtage. Sanktioner ​ Fradrag, nedsættelse eller ophør af hjælp kan ske ved manglende opfyldelse af krav (fx ikke møde i jobcenter). Enkeltydelser ​ Hjælp i særlige tilfælde (fx sundhedsudgifter, tandlæge eller flytteudgifter), reguleret i kapitel 10 i Aktivloven. Fortolkning eller skønsudøvelse ​ Forskellen: ○​ Fortolkning bruges ved præcise regler (fx klare lovtekster). ○​ Skønsudøvelse bruges ved upræcise regler (fx vage formuleringer, der kræver vurdering). ​ Betydning: Afgør hvordan regler anvendes i praksis – klart eller vurderingsbaseret. Fortolkning ​ Fortolkningsfaktorer: Brug hjælpemidler som lovens ordlyd, forarbejder (forklaringer bag loven), og tidligere afgørelser. ​ Hjælpemidler: Disse sikrer, at fortolkningen er korrekt og i tråd med lovens intention. Skønsudøvelse ​ Skønsbegrebet: Brugt ved uklare regler, hvor der er plads til vurdering. ​ Lovlige og ulovlige kriterier:  ○​ Lovlige hensyn: Hentes fra retskilder som ved fortolkning. ○​ Ulovlige hensyn: Hvis man bruger forkerte kriterier (fx diskrimination), kan det være magtfordrejning. ​ Skønsafvejning: ○​ "Skønnet under regel" må ikke ske – hver sag skal vurderes individuelt. ​ Retsfølge: Brug proportionalitetsprincippet – handlingen skal stå i rimeligt forhold til målet. Kompetence ​ Kompetencebegrebet: Handler om, hvem (hvilken myndighed/person) der har ret til at træffe en beslutning. ​ Forvaltningsapparatet: Beskriver strukturen i det offentlige (stat, region og kommune) og deres opgaver. ​ Kompetenceregler i lov: Regler, der fastlægger, hvad myndigheder må gøre inden for det sociale område. ​ Delegation: Overdragelse af kompetence fra én myndighed/person til en anden, fx fra en leder til en medarbejder. Habilitet ​ Formål med habilitetsregler: Sikrer, at beslutninger træffes objektivt og uden personlige interesser. ​ Generelle habilitetskrav: Ingen personlige eller økonomiske interesser må påvirke beslutningen. ​ Speciel habilitet: Bruges i sager, hvor der kan være en særlig risiko for interessekonflikt, fx hvis en sagsbehandler har en tæt relation til borgeren. Officialprincippet (undersøgelsesprincippet) ​ Myndigheder har ansvaret for at undersøge og sikre, at en sag er oplyst tilstrækkeligt, før der træffes en afgørelse. Forvaltningslovens anvendelsesområde ​ Partsbegrebet: En part er en person, der er direkte berørt af en sag (fx en borger, der søger om kontanthjælp).  ​ Afgørelsesbegrebet: En afgørelse er en myndigheds beslutning, der direkte påvirker en borgers rettigheder eller pligter. Partsrettighederne ​ Retten til repræsentation: Borgeren kan vælge en person til at repræsentere sig, fx en advokat. ​ Vejledningspligten: Myndigheder skal vejlede borgeren om regler, muligheder og krav. ​ Partsaktindsigt: Borgeren har ret til at se sagens dokumenter. ​ Partshøring: Hvis der er nye oplysninger, der kan påvirke sagen, skal borgeren have mulighed for at kommentere dem. ​ Begrundelse: Afgørelsen skal forklares, så borgeren forstår, hvorfor den er truffet. ​ Klagevejledning: Borgeren skal informeres om, hvordan og hvor en afgørelse kan klages over. ​ Afgørelsens form og meddelelse: Afgørelsen skal meddeles klart og skriftligt. Disse regler er afgørende for at sikre borgerens rettigheder og for at skabe gennemsigtighed i sagsbehandlingen. Hvad er særlige regler? ​ Sammenhæng med de almindelige sagsbehandlingsregler: Disse regler supplerer forvaltningsretten og gælder specifikt for socialretlige sager. Retssikkerhedsloven ​ Indhold og anvendelsesområde: Regulerer borgerens retssikkerhed og myndighedens pligt til korrekt sagsbehandling i sociale sager. De socialretlige sagsbehandlingsregler 1.​ Hurtighedsprincippet: Sager skal behandles så hurtigt som muligt. 2.​ Helhedsprincippet: Myndighederne skal se på hele borgerens situation, ikke kun det specifikke problem. 3.​ Dialogprincippet: Myndighederne skal sikre en åben og god dialog med borgeren under sagsbehandlingen. Officialprincippet (undersøgelsesprincippet) ​ Myndigheden har ansvaret for at sikre, at sagen er fuldt oplyst, før en beslutning træffes. Notatpligt ​ Princip og regulering i offentlighedsloven: Myndighederne skal føre notater om væsentlige oplysninger i sagen. Dette skaber gennemsigtighed og dokumentation. Disse regler understreger, hvordan socialretlige sager behandles korrekt og effektivt, samtidig med at borgerens rettigheder sikres. Ugyldighed ​ Hvad betyder det? Når regler ikke følges korrekt, kan en afgørelse være ugyldig. ​ Betingelser for ugyldighed: Typisk hvis der er fejl i sagsbehandlingen eller manglende hjemmel i loven. ​ Andre sanktioner: Myndighederne kan pålægges at give erstatning, godtgørelse eller få straf, hvis de bryder reglerne. Kontrol ​ Administrativ rekurs: ○​ Det sociale klagesystem: Klager over sociale sager behandles her. ○​ Ankestyrelsen: Øverste klageinstans for sociale sager. ○​ Almindelige klageregler: Regler for, hvordan og hvornår borgeren kan klage. ○​ Anden administrativ kontrol: Fx tilsyn fra kommunalt niveau. ​ Domstolskontrol: Borgeren kan gå til domstolene, hvis de er utilfredse med en afgørelse. ​ Ombudsmandskontrol: Ombudsmanden sikrer, at myndighederne overholder loven og behandler borgerne korrekt. Disse punkter er vigtige, da de viser, hvordan borgerens rettigheder sikres, og hvordan man kan kontrollere, at myndighederne følger loven.