Musklernes Makrostruktur PDF

# MUSKLERNES MAKROSTRUKTUR I enkelte muskler er muskelfibrene parallelle og løber gennem hele musklen. I langt de fleste muskler danner muskelfibrene en vinkel med senen (pile). Hvis der kun går muskelfibre til den ene side af senen, er musklen unipennat (7). Hæfter der muskelfibre på begge sider...

# MUSKLERNES MAKROSTRUKTUR I enkelte muskler er muskelfibrene parallelle og løber gennem hele musklen. I langt de fleste muskler danner muskelfibrene en vinkel med senen (pile). Hvis der kun går muskelfibre til den ene side af senen, er musklen unipennat (7). Hæfter der muskelfibre på begge sider af senen, er musklen bipennat (8) og ligner en fjer (penna). Endelig er musklen multipennat (9), når der er flere sener. ## Fordele ved pennate muskler: * Plads til flere muskelfibre på et lille område. * Større kontraktionskraft (afhænger af antallet af muskelfibre). ## Muskelfibre: * Dårligt defineret begreb. * Bruges til at beskrive musklers grovere struktur. * En fiber er et bundt af muskelceller. * Antallet af celler i et bundt varierer. ## Nerver: * Uundværlige for musklers funktion og trivsel. * Overskæres nerven til en muskel, lammes musklen, og efterhånden atrofierer den, dvs. 'den svinder hen'. * Ved passende behandling (massage og elektrisk stimulation) kan en muskel holdes nogenlunde 'i form' et stykke tid, indtil en ny nerve kan vokse ud og forsyne musklen. * Hvis det ikke sker, kan muskelsvindet ikke forhindres i det lange løb. ## Sensitive nerver til en muskel: * Registrerer muskelspænding. * Mange af nerverne ender i særlige endeorganer. * Vigtigste er muskeltenene. ## Muskeltene: * Ligger mellem tykke 'almindelige' muskelceller (5). * En enkelt intrafusal muskelcelle i tenen er markeret (4). * Den sensitive nervetråd (3) danner spiral omkring tenens muskelceller. * Gennem nervetråden registreres længdeændringer. * Hjernen har nøje kendskab til muskellængden, for at den kan vurdere fx lemmernes stilling. * Hjernen bearbejder de mange oplysninger, der kommer til den fra muskeltenene, uden at bevidstheden deltager. # MUSKLERNES HJÆLPEAPPARATER Musklernes hjælpeapparater omfatter: * Fascier * Slimsække * Seneskeder ## Hjælpeapparater: * Deltager ikke selv i kontraktionen. * Letter og understøtter musklernes funktion. ## Fascier (11): * Bindevævsmembraner. * Omgiver en enkelt (10) eller en gruppe af muskler. * De fleste fascier er grå og tynde. * Fascier, der tjener til udspring for muskler, er kraftige og har seneglans. * **Eksempel:** En grå og tynd fascie (fig. 39) (1) ses her på halsen. Trods dens ringe tykkelse spiller den dog en betydelig rolle, ikke mindst ved afgrænsning af halsens bindevævsrum. * **Eksempel:** En kraftig og glinsende fascie (fig. 47) ses på et frontalsnit gennem m. temporalis (6) og nærmeste omgivelser. Fascia temporalis (7) er udspringssted for m. temporalis, derfor er fascien tyk og seneglinsende ## Slimsække (13): * Spalter i bindevævet. * Indeholder en minimal mængde væske. * Væggene er bygget som ledkapslernes membrana synovialis. * En slimsæk hedder bursa synovialis. * **Eksempel:** En slimsæk (13) er en spalte, meget mindre end vist på tegningen, hvor den er gjort stor, for at lette forståelsen. Spalten ligger i dette tilfælde mellem knogle (14) og sene (12). Når senen trækkes hen over knoglen, glider den let på grund af slimsækken, som indeholder lidt væske, der fungerer som 'smørelse'. * **Eksempel:** Slimsække findes mange steder i kroppen, men der er kun få på hoved og hals. En vigtig lille slimsæk på hovedet findes (fig. 26 Fo.), hvor senen (14) af ganemusklen, m. tensor veli palatini (20), bøjer omkring hamulus pterygoideus. ## Seneskeder (15,16): * Rørformede slimsække, der omgiver de lange sener på hænder og fødder. * Bevirker, at senerne lettere kan bevæges i forhold til omgivelserne. * En seneskede hedder vagina synovialis. * **Eksempel:** En seneskede består af to rør, det ene inden i det andet. Tegningen viser, at det inderste rør (16) ligger på senen (12), og det yderste (15) beklæder omgivelserne, bl a knoglen (14). De to rør forbindes med hinanden ved enderne. Vi ser den ene ende ved (17). * **Eksempel:** Herfra er lavet en lang rude i begge rør, for at vise forbindelsen mellem dem. Når senen (12) bevæges, følger det inderste rør (16) med senen, mens det yderste (15) bliver liggende. Bevægelsen foregår i spalten (19) mellem de to rør. For kraftig brug af seneskeder giver irritation, 'seneske-debetændelse'.