Odontoblasternes Cellelegemer PDF

## Odontoblasternes Cellelegemer - Odontoblasternes cellelegemer indlejres ikke i dentinen, men 'forskydes' mod tandpapillens midte (pile), liggende på indsiden af det dentinlag, de danner. - Odontoblasterne efterlader kun en hale af cytoplasma, en odontoblastudløber (9), i dentinen. - De rør i den...

## Odontoblasternes Cellelegemer - Odontoblasternes cellelegemer indlejres ikke i dentinen, men 'forskydes' mod tandpapillens midte (pile), liggende på indsiden af det dentinlag, de danner. - Odontoblasterne efterlader kun en hale af cytoplasma, en odontoblastudløber (9), i dentinen. - De rør i dentinen, hvor odontoblastudløberen ligger i, kaldes dentinkanaler (10). - Den del af tandpapillen, der ikke omdannes til dentin, bliver til pulpa (14). - Odontoblasternes cellelegemer, dvs. kerne med omgivende cytoplasma (5), danner det yderste lag i pulpa, på dentinens indre flade. ## Dannelsen af Dentin - Dannelsen af dentin minder om dannelsen af knogle og cement, men der er en væsentlig forskel, på de producerende cellers skæbne. - Ved dannelsen af knogle og cement, indlejres et stort antal af 'blasterne' i deres eget produkt, og bliver til 'cytter'. - I dentin indlejres kun en udløber af hver odontoblast, en odontoblastudløber. - Cellelegemet indlejres ikke, men ender med at ligge på dentinlagets indside, perifert i pulpa dentis. ## Ameloblasterne - Ameloblasterne (7) dannes af indre emaljeepitelceller. - De udskiller en amorf substans, der indeholder 30% krystaller der bliver til emalje (11). - Ameloblasterne 'forskydes' på overfladen af den nydannede emalje i modsat retning af odontoblasterne. - De afslutter deres virksomhed med at danne emaljehinden (12), der beklæder kronen. ## Tænders Udvikling - Tænder er et typisk organ, hvor udviklingen bliver reguleret af interaktioner mellem to væv, oralt epitel og det underliggende bindevæv. - I tandregionen er bindevævscellerne udviklet fra crista neuralis mesenchymceller. - De molekylære interaktioner under organudvikling er ofte meget komplekse. - Tandudviklingen bliver styret af en række transkriptionsfaktorer, som epitelet sender til mesenkymet (Shh, Wnt, BMP, FGF). - Disse signaler regulerer expressionen af mange transkriptionsfaktorer i de mesenkymale celler, hvorefter deres skæbne bliver at danne en tand, når de har fået en 'besked' om, at nu skal de danne en tand. - Signaler fra mesenkymet (inklusiv BMP, FGF, activin) inducerer epitelet til at fortsætte fra knop- til kappestadiet, og imens bliver et signalcenter kaldet 'enamel knot' dannet i epitelet. - 'Enamel knot' danner mindst 10 forskellige signaler, som tilhører 4 forskellige familier. En 'enamel knot' dannes svarende til hver cusptop og regulerer væksten i cuspen (tyggeknude). - Signaler mellem epitel og mesenkym regulerer udviklingen af odontoblaster/dentin og ameloblaster/emalje. - Der er lavet mange knockout mus, hvor tandudviklingen er standset (Msx1, Pax9, Dlx 1/2, Pitx2, Lef1, activin, Gli 2/3, cbfa1). - I alle disse tilfælde er genet del af et signalnetværk, og fejl i disse gener har også vist sig at kunne forårsage tanddannelsesforstyrrelser hos mennesker. ## Udvikling af Rod, Rodhinde og Pulpa - Emaljeorganets (klokkens) kant danner Hertwig's rodepitelskede (13), der vokser i dybden og 'udstanser' roden. - Rodepitelskeden består kun af ydre (1) og indre (4) emaljeepitelceller, idet stratum reticulare og stratum intermedium mangler. - Dentin (8) dannes på skedens indside, hvorefter den gennemhulles (pilehoveder), og bindevævsceller (15) fra tandsækken vokser igennem hullerne. - Cellerne lejrer sig på dentinoverfladen, hvor de omdannes til cementoblaster (16). - Rester af rodepitelskeden danner Malassez epiteløer (17), der ligger i rodhinden. ## Hertwig's Rodepitelskede - Hertwig's rodepitelskede forstås lettest ved at modellere videre på den bløde, klokkeformede lermodel af emaljeorganet, fig. 20 A. - Ved at trække i kanten hele vejen forlænges klokken, fig. 20 B og C, og det er denne (tynde) forlængelse, der kaldes rodepitelskeden. - Idet skeden vokser, 'afstikker' eller 'udstanser' den roden. - Skeden på en torodet tand udvikles som vist på fig. 21 A,B,C. ## Dannelsen af Rodens Dentin - Dannelsen af rodens dentin begynder, når rodepitelskeden fra emaljeorganets kant vokser ind i bindevævet, dvs, at Hertwig's rodepitelskede inducerer dentindannelsen i roden. - Cementoblasterne på overfladen af rodens dentin danner cement, omtrent som osteoblaster danner knogle. - En del af cementoblasterne indlejres i den nye cement og omdannes til cementocytter. - Det svarer også til, at osteoblaster indlejres og bliver til osteocytter. - I modsætning hertil indlejres ameloblaster ikke, og odontoblaster indlejres kun delvist i form af odontoblastudløbere. ## Rodhinden og Alveoleknoglen - Rodhinden dannes af tandsækken ved nydannelse og omorganisering af kollagene fibriller. - Alveoleknoglen, der dannes omkring tandsækken, er bindevævspræformeret. ## Erstatningstandlister og Tilvækstliste - Fortænder - incisiver-, hjørnetænder og små kindtænder -præmolarer - i det permanente, dvs blivende, tandsæt, afløser de primære tænder (mælketænder) og udvikles fra erstatningstandlister (2). - Det er små tungeformede udløbere fra indsiden af den frie kant af tandlisten (1) ud for anlæggene til de primære tænder (3). - De permanente tænder udvikles på samme måde som primære tænder, idet der først dannes epitelknopper på erstatningslisterne, og knopperne omdannes senere til klokkeformede emaljeorganer. - De store kindtænder - molarer - (5) afløser ikke primære tænder og kan ikke få plads på den oprindelige tandliste. - De udvikles i stedet fra en plade, tilvækstlisten (6), der vokser bagud fra tandlistens bagkant (pile), og som kan betragtes som en forlængelse af tandlisten (1). - De permanente molarer dannes på tilvækstlistens frie kant, og ud for hvert anlæg