Test din viden om behandling af akut koronarsyndrom (AKS) med denne danske quiz!

Behandling af akut koronarsyndrom (AKS)

1. AKS er en klinisk diagnose, der stilles ud fra anamnesen, og EKG-forandringer støtter diagnosen.

2. Troponinværdier er ikke signifikant forhøjede, da tilstanden ellers klassificeres som NSTEMI.

3. Differentialdiagnoser skal overvejes ved ukarakteristiske symptomer, og det er vigtigt at skelne AKS fra andre livstruende tilstande.

4. EKG optages umiddelbart og før al anden diagnostik, optimalt præhospitalt.

5. Ved inkonklusivt EKG eller forværrede/fortsatte symptomer gentages EKG med korte intervaller, indtil diagnostisk afklaring er nået.

6. Hurtig diagnostik og behandling er afgørende for prognosen, og man skal ikke afvente svar på biomarkører før eventuel opstart af antitrombotisk eller anden behandling.

7. Arytmi indenfor de første 24-48 timer kræver sjældent andet end symptomatisk behandling.

8. Stetoskopi og akut ekkokardiografi er altid indiceret ved AMI kompliceret med akut hjertesvigt (f. eks. lungeødem).

9. Højresidigt infarkt kan identificeres ved karakteristiske symptomer og EKG-forandringer, og akut ekkokardiografi bør udføres for at få information om højre ventrikels størrelse og funktion.

10. Type 2 infarkt er sekundært til øget krav eller nedsat tilførsel af oxygen og kræver behandling rettet mod den udløsende årsag.

11. Ældre og patienter med nedsat nyrefunktion kræver særlig opmærksomhed ved behandling med farmaka.

12. Indikationen for antitrombotisk behandling skal altid vurderes individuelt på baggrund af koronartrombose-, tromboemboli- og blødningsrisiko, og varigheden af triple terapi bør begrænses mest muligt. Protonpumpehæmmere skal gives profylaktisk ved tripleterapi og bør overvejes ved dual antitrombotisk behandling.Retningslinjer for behandling af akut koronart syndrom (AKS)

13. Behandling af AKS afhænger af symptomer, EKG-forandringer og biomarkører.

14. Primær behandling er revaskularisering, enten med PCI eller CABG.

15. Trombolyse kan overvejes for patienter uden adgang til PCI eller CABG.

16. Antitrombotisk behandling med ASA og ADP-receptorblokker er nødvendigt før og efter revaskularisering.

17. LMH og fondaparinux kan anvendes som antitrombotisk behandling op til CABG.

18. Pause med clopidogrel, ticagrelor og prasugrel er nødvendigt før CABG.

19. Minimum 24 timers monitorering anbefales efter STEMI, og indlæggelsesvarigheden afhænger af patientens risikoprofil.

20. ACE-hæmmerbehandling er indiceret til patienter med hjertesvigt eller LVEF ≤40% efter AKS.

21. Aldosteronantagonistbehandling anbefales til patienter med inkompensation eller LVEF <40% ≤14 dage efter AMI.

22. Venstre ventrikeltromber behandles med VKA eller LMH i mindst 3 måneder.

23. Rehabilitering med fokus på livsstilsændringer og fysisk træning anbefales til alle patienter med AKS.

24. Profylaktisk implantation af ICD overvejes ved nedsat LVEF ≤35 % samt NYHA klasse II eller III trods optimal medicinsk behandling.