Kroppens Organsystemer og Celler

Kroppens Organsystemer

• Kroppen består af 11 organsystemer: hud, muskler, skelet, urinvejssystemet, fordøjelse, nervesystem, immunforsvaret, hormonkirtler, forplantningssystemet, kredsløbet og respirationssystemet.
• Mennesket består af over 200 forskellige celletyper.
• Cellerne varierer i størrelse og udseende, hvilket afspejler deres specialiserede funktioner.
• Cellerne kommunikerer indbyrdes, hvilket er afgørende for kroppens funktioner.

Specialiserede Celletyper

• Blodceller: Transporterer ilt rundt i kroppen ved hjælp af hæmoglobin og har en diameter på ca. 7 µm.
• Nerveceller: Sender beskeder hurtigt fra én del af kroppen til en anden med hastigheder op til 120 m/s og kan blive op til 1,5 meter lange.
• Muskelceller: Indeholder protein, der muliggør sammentrækning og bevægelse, og de kan blive op til 20-30 cm lange.
• Tarmceller: Har en stærkt foldet overflade for at øge optagelsen af næringsstoffer.
• Sædceller: Består af et hoved, et mellemstykke med mitokondrier og en hale til bevægelse.
• Mundceller: Udskiftes hyppigt (hver 3-7 dage) pga. konstant kontakt med mad og bakterier.

Fra Celle til Organsystem

• Kroppen er opbygget hierarkisk: celler → væv → organer → organsystemer → organisme.
• Alle celler stammer fra den samme oprindelige celle, zygoten.
• Celledifferentiering under fosterudviklingen fører til specialiserede væv og organsystemer.

Oversigt over Organsystemer og deres Funktioner

• Skelettet: Holder kroppen oprejst.
• Huden: Isolerer kroppen mod omverdenen.
• Blodkredsløbet: Transporterer oxygen, kuldioxid, hormoner og næringsstoffer.
• Muskler: Muliggør bevægelse.
• Hormonsystemet: Styrer kroppens kemiske signalstoffer.
• Forplantningssystemet: Muliggør reproduktion.
• Respirationssystemet (luftvejssystemet): Sørger for vejrtrækning.
• Fordøjelsessystemet: Nedbryder føden, så kroppen kan optage næringsstoffer.
• Urinvejssystemet: Fjerner affaldsstoffer.
• Nervesystemet: Styrer andre organsystemer, f.eks. musklerne.
• Immunsystemet: Forsvarer kroppen mod sygdomme.

Fra Kønscelle til Menneske

• Kønsidentitet: En persons oplevelse af sit eget køn.
• Biologisk køn (genetisk køn): Bestemmes ved fødsel baseret på biologiske faktorer.
• Samleje: Sex mellem en han og en hun med henblik på reproduktion.
• Befrugtning: Dannelse af en zygote.
• Insekter, dyr og planter har sex drevet af en overlevelsesmekanisme for at reproducere sig, timet med årstider.
• Honningbihanners genitalier eksploderer ved parring.
• Hulepindsvin hanner sprøjter hunnerne over med urin før parring.
• Pandaer i fangenskab stimuleres til sex ved at se panda-porno.

Arvematerialets Betydning

• Ved kønnet formering dannes en zygote ved forening af ægcelle og sædcelle (gameter).
• Zygoten indeholder kromosomer fra både faderen og moderen.
• Sandsynligheden for at få en dreng eller pige er ca. 50%.
• Kønnet bestemmes af, hvilket kønskromosom faderen videregiver (X eller Y).

Fosterudvikling og Befrugtning

• Zygote: Cellen der dannes ved befrugtning.
• Mitose: Celledeling der sker inden for de første dage efter befrugtning.
• Blastocyst: Det tidligste fosterstadie, som ses ca. 6 dage efter befrugtning.
• Befrugtningen sker i æggelederen.
• Det tidlige fosterstadie sætter sig fast i livmoderen 8-9 dage efter befrugtningen.

Kønskromosomer og Interkøn

• Sandsynligheden for at få en dreng eller pige er ca. 50%.
• Køn bestemmes af, hvilket kønskromosom faderen videregiver (X eller Y).
• Interkøn: Når kønskromosomsammensætningen og/eller kønsudtrykket afviger fra XX og XY.
• Interkøn har intet med kønsidentitet eller seksuel orientering at gøre.

Pubertet

• GnRH (gonadotropin-releasing hormone): Udskilles fra hypothalamus og initierer puberteten.
• Puberteten starter typisk i 11-13 års alderen for piger og ca. 2 år senere for drenge.
• GnRH udløser frigivelsen af FSH og LH fra hypofysen.
• FSH og LH stimulerer æggestokkene/testiklerne til at producere kønshormoner (testosteron/østrogen).

Kønshormoner og Sekundære Kønskarakterer

• Testosteron: Produceres i testiklerne og giver dybere stemme og øget muskelmasse hos mænd.
• Østrogen og progesteron: Produceres i æggestokkene og giver bredere hofter og mere underhudsfedt hos kvinder.
• Udløsende hormon: GnRH (Produceres i hypothalamus)
• Overordnede kønshormoner: LH og FSH (Produceres i hypofysen)
• Underordnede kønshormoner (effektorhormoner): Testosteron, østrogen og progesteron
• Sekundære kønskarakterer: Egenskaber der giver en fordel i kurmageri og konkurrence med rivaler.

Seksuelle Reaktioner

• Kurtiseringsadfærd: Adfærd hos dyr for at tiltrække en partner.
• Sexappeal hos mennesker: En kombination af fysiske, psykiske og sociale faktorer.

Fysiologiske Reaktioner under Sex (De Fire Faser)

• Ophidselsesfasen: Øget blodgennemstrømning i kønsorganerne, lubrikation, øget hjertefrekvens og vejrtrækning.
• Plateaufasen: Ophidselsen stabiliseres, muskelspændingerne øges, blodtrykket stiger.
• Orgasmefasen: Kraftige rytmiske muskelsammentrækninger i bækkenområdet.
• Afslapningsfasen: Kroppen vender tilbage til normaltilstanden.

Regulering af kønshormoner

• Hormoner: Kommunikerer via specifikke receptorer på målcellerne.
• Testosteronproduktionen reguleres via negativ feedback.
• Ved for højt niveau af testosteron bliver produktionen af LH og GnRH mindsket.

Negativ Feedback

• Hormonproduktionen reguleres ved, at et hormon stimulerer frigivelsen af et andet hormon, som derefter hæmmer produktionen af det første hormon.
• Testosteron aktiverer receptorer i målceller og påvirker transkriptionen af gener.
• Testosteron øger musklers størrelse ved at øge produktionen af proteinerne aktin og myosin.

Kønsorganer

• Sædcellers vej: Testikler → bitestikler → sædlederen.
• Sædvæske: Indeholder 1% sædceller og 99% andre stoffer.
• Fruktose: Ernærer sædcellerne (frugtsukker/kulhydrat)
• Bicarbonat: Basisk Væske
• Erektion: Penis fyldes med blod.
• Testiklerne er anbragt i pungen for at opretholde en optimal temperatur for sædcelleproduktionen.
• Stramme underbukser eller varme kan påvirke sædkvaliteten negativt.
• Skeden har et surt miljø for at beskytte mod infektioner.
• Hver måned modnes et æg i æggestokkene, og kvinden har ægløsning.
• Toæggede tvillinger: udvikles fra to forskellige æg.
• Enæggede tvillinger: udvikles fra et befrugtet æg, der har delt sig i to.

Kvindelige kønsorganer

• Æggeleder: Transportvej for æg ned til livmoderen
• Æggestok: Producere østrogen og progesteron og frigøre æg
• Livmoder: Producere barn
• Livmoderhals:
• Klitoris: Stimulere lyst
• Urinrør:
• Små kønslæber:
• Store kønslæber:
• Urinblære:
• Endetarm:
• Kønsbenet:

Mandlige kønsorganer

• Sædblære:
• Sædstreng: Transforere sæd rundt
• Urinrør: Udførsels vej for urin og sæd
• Testikel: Producere testosteron og ansvarlig for sædproduktion
• Bitestikel: Opbevare og modne sædceller
• hjælp til at opretholde temperaturen: Pung
• Roden af penis:
• Urinblære:
• Endetarm:
• Kønsbenet:

Barnløshed og Hormonforstyrrende Stoffer

• Danske kvinder føder i gennemsnit 1,73 børn.
• Uddannelsesnormer har betydning for den høje alder for førstegangsfødende.
• Hormonforstyrrende stoffer eller fejl i æggestokkene er årsager til ufrivillig barnløshed.
• Hormonforstyrrende stoffer: Stoffer som hæmmer eller ændre vores produktion af hormoner
• Vi eksponeres bl.a. via kosmetik, plastik, rengøringsmidler.
• Testosteron påvirker sædkvaliteten.
• For mange østrogene stoffer kan mindske testosteron produktionen
• Forudsætninger for graviditet: Over 40 millioner sædceller pr ml.
• Hormonforstyrrende stoffer kan overføres til fostret under graviditet.
• Hormonforstyrrende stoffer kan sætte sig i en Receptor, så kroppen laver en fejlaktivering i fostercellen, dette kan skabe forkert hormonrespons og føre til fejludvikling