Kristendom: Gudsopfattelse og Menneskesyn

I kristendommen beskriver dette begreb Gud som værende magtfuld, skaberen af ​​alt og allestedsnærværende. Denne gud er også allvidende og styrer universet.

Dette koncept forklarer, at alle mennesker arver Adams oprindelige synd. Det betyder, at alle er født med en tilbøjelighed til at synde.

I GT er dette en opfattelse af retfærdighed, der handler om at give og modtage noget til gengæld. Denne tankekreds har fokus på at handle korrekt for at opnå Guds gunst.

Jesus radikaliserer Guds lov ved at udvide den fra handlinger til at omfatte tanker. Selve begæret til at synde er en synd.

I kristendommen er dette konceptet om Guds evige kærlighed til mennesket, ikke betinget af handlinger eller fortjeneste.

Dette spørgsmål udforsker, hvordan en perfekt Gud kan være i fællesskab med et syndigt menneske. Det er et centralt tema i kristendommen.

Jesus' rolle i kristendommen er at være menneskets forbillede, at sone for menneskets synder og bringe håb om evigt liv.

I kristendommen er disse de centrale områder, der udforsker Guds forhold til mennesker. De omhandler frelse, Bibelens autoritet og den kirkelige tradition.

Kirken er grundlagt på Peter, en af Jesu disciple. Han er betroet med at lede kirken på Jesu vegne. Dette er grundlaget for den katolske kirke.

I den katolske kirke er gudstjenesten en sammenkomst af kristne, hvor de synger salmer, beder bønner og lytter til prædikener. Det er også her dåb og nadver finder sted. Ved gudstjenesten bekender de troende deres synder og lægger dem på Kristus, og til gengæld modtager de Guds kærlighed og tilgivelse.

Den katolske kirke har syv sakramenter, der er rituelle handlinger, hvorved troende får del i noget guddommeligt. Disse er dåben, nadveren, skriftemålet, konfirmation, ægteskab, præstevielse og sygealvelsen.

Ifølge Luther kan man ikke 'købe' sig til frelsen. Vi kan kun blive frelst gennem Jesus Christ, og der findes kun to vigtige sakramenter: dåb og nadver. Alle andre kirkelige ritualer er overflødige.

I buddhismen er al lidelse (duhkha) forårsaget af vores ønske om forgængelige ting, som vi ikke kan beholde. For at stoppe lidelsen skal vi styre vores begær, og det kræver balancerede tanker og handlinger.

Dåben ses som en ny start, en genfødsel af barnets liv spirituelt. Den symboliserer overgangen fra jordiske liv til troens liv.

Skriftemålet er en samtale mellem præsten og den troende, hvorved individet bekender sine synder og modtager tilgivelse.

I buddhismen er reinkarnation en cyklisk proces, hvor din sjæl genfødes i en ny krop baseret på dine tidligere handlinger. Dette fortsætter i en uendelig cyklus, indtil du når oplysning og overvinder lidelsen.

Konfirmationen er som en religiøs bekræftigelse af troen og er ligesom den danske folkekirkes konfirmation.

Bibelen er den eneste kilde til sand kristen tro. Den er ikke underordnet Pavemagten.

Troen er en gave fra Gud, der opstår når vi hører og accepterer Jesu lære. Det sker gennem prædikener, salmer og Bibellæsning.

Mennesker kan ikke frelse sig selv. De afhænger af Guds nåde for at opnå frelse.

Når en person skifter eller bliver en del af en religion.

En model der beskriver processen med at ændre religion, med trin som at opleve forstyrrelse, søge religiøse muligheder og engagere sig i en menighed.

I konteksten af religion handler det om at finde et nyt samfundstilhørsforhold og identitet.

En religion hvor fokus er på individets valg og valgfrihed.

En tilstand hvor individet er mere kritisk og reflekterende over sine trosretninger og valg.

De tre lavere Skandha er kropslige behov, følelser og forestillinger. De er dem, som Mara (den indre dæmon) prøver at kontrollere og tilfredsstille.

De to højere Skandha er viljesytringer (handlinger) og erkendelsen. De styrer vores handlinger og er ikke underlagt Mara.

I buddhismen er vejen til ophør den otteledede vej. Den fremkommer først når man overvinder selvplageri og alt for stærk nydelse.

Uinaya-pitaka er en del af Tripitaka og indeholder regler for sanghaen (monkestøderne).

Dhama-pitaka er en del af Tripitaka og indeholder buddhistisk læren. Den beskriver den dogmatiske dimension.

Sutta-pitaka er en del af Tripitaka og indeholder historier om Buddha, hans liv og undervisning.

Tripitaka betyder tre kurve og refererer til de tre dele af buddhistiske skrifter - Uinaya-pitaka, Dhama-pitaka og Sutta-pitaka.

Mikkel konverterede til buddhismen fordi han ikke brød sig om dyrenes lidelser og følte, at anden religion var for selvfokuserede.