Kap. 9 - Evolution, tanker og kognition

Okay, here are the updated study notes incorporating the information from the provided text:

Evolution, Tanker og Kognition

• Evnen til at reagere på og handle i forhold til omgivelserne var et stort evolutionært skridt.
• Det startede simpelt med primitive reaktioner på stimuli, men krævede til sidst sofistikerede mekanismer for perception, overvågning og beslutningstagning.
• Kognitiv psykologi, som opstod i det 20. århundrede, beskrev disse kontrolprocesser i forhold til underliggende beregninger.
• Traditionelle kognitionsteorier har tendens til at understrege umiddelbare årsager og forklare adfærd ud fra kognitive processer.
• Evolutionære tilgange til kognition forsøger at forklare adfærd på det ultimative niveau i form af adfærd, der kan have været adaptiv for forfædrene.
• Kognition ses som adaptiv, og tilsyneladende maladaptiv adfærd er enten et resultat af forskelle mellem den nuværende verden og det miljø, hvor sindet/hjernen udviklede sig, eller nødvendige kompromiser i sindets udvikling.
• Kapitlet undersøger kognitiv teoridannelse, der fokuserer på at forklare adfærd som et resultat af mental beregning, og undersøger virkningen af evolutionær tænkning på kognitionsteorier inden for syn, hukommelse, ræsonnement og beslutningstagning.

Hvad er sind, hvad er hjerner, og hvad tjener de til?

• Psykologer, især kognitive psykologer, diskuterer ofte sind, mens neurovidenskabsfolk diskuterer hjerner.
• Dualister, som Descartes, så en klar forskel mellem sind og hjerne, hvor hjernen er materiel og sindet en immateriel "tænke-substans" (res cogigans).
• De fleste psykologer og filosoffer i dag afviser dualismen og accepterer, at sind og hjerne er fundamentalt den samme slags ting, hvilket er kendt som materialisme.
• Steven Pinker beskriver sindet som hjernens informationsbehandlingsaktivitet.
• Hjernen er et organ for beslutningstagning, der er udviklet til at besvare spørgsmålet "hvad skal jeg gøre nu?" ved at behandle information om den eksterne og interne verden.
• Kognition, inklusive syn, hukommelse og ræsonnement, kombineres for at muliggøre bedre beslutninger.

Kognition og tankens evolution

• Den menneskelige hjernes kraft og kompleksitet er enorm, hvilket muliggør navigation i tredimensionelt rum, refleksion over nye tanker og deling via sprog.
• Fordele inkluderer kultur, sprog, kreativitet og kompleks problemløsning, men der er også omkostninger.
• Den menneskelige hjerne er metabolisk dyr og bruger 20% af kroppens energi, selvom den kun udgør 3% af massen.
• Et større hoved øger risikoen for nakkebrud og kræver et mere delikat kranium, hvilket øger risikoen for kraniebrud.
• Størrelsen af hovedet gør fødslen vanskelig, hvilket fører til komplikationer for mor og barn, og det menneskelige bækken er smallere på grund af bipedalisme.
• Da hjernen udviklede sig trods disse omkostninger, må fordelene have opvejet dem.
• Forskning tyder på, at vores hjerner kan være skrumpet i løbet af de sidste 10.000 år på grund af øget afhængighed af kultur og teamwork.
• Evolutionen giver os den hjernestørrelse, vi har brug for og ikke mere.
• Devore og Tooby (1987) har fremsat den teori, at menneskelige hjerner har udviklet sig til at fylde det, de kalder "kognitive niche", som refererer til menneskers evne til at bruge intelligens samt andre kognitive evner, som vision, hukommelse, sprog og ræsonnement til udnytte deres bestemte økosystem.
• Det kognitive perspektiv er, at hjernen engagerer sig i beregninger, og denne beregning er det, vi kalder sindet.
• Computing kan udføres på en række forskellige medier, uanset om det er silicium, hjul og pinde, toiletruller eller endda hjerner.
• Denne egenskab er undertiden kendt som substratneutralitet, fordi beregningen ikke bekymrer sig (er neutral i forhold til) det faktiske medium (eller substrat), der producerer den.

Hvad bringer evolutionær teori til studiet af kognition?

• Evolutionær teori fokuserer på evolutionære spørgsmål, der fokuserer på de evolutionære kræfter, der har formet vores psykologi: Kort sagt at spørge, hvad en adfærd er til for.
• Vores visuelle systemer, hukommelser og ræsonnementsevner kan synes at være meget dårligt designet under visse omstændigheder, men evolutionister hævder, at grunden til dette er, at det kun synes at være dårligt designet, fordi vi ikke forstår ordentligt, hvad disse systemer er designet til at gøre.
• Enhver fuldstændig forståelse af menneskelig psykologi kræver, at vi begynder med den ultimative forklaring.

Boksen omhandler problematikken om fri vilje

• Den kognitive tilgang til psykologien fremkalder ofte en følelse af ubehag, da den fremstiller sindet som intet mere end en biologisk regnemaskine, hvilket rejser spørgsmål om fri vilje og forudbestemmelse.
• Et deterministisk system indebærer, at hvis systemets begyndelsestilstand og regler er fuldt forstået, kan dets fremtidige tilstand forudsiges med fuldstændig nøjagtighed.
• Hvis universet er deterministisk, og vores hjerner er en del af det, er vores tanker også deterministiske og forudsigelige.
• Kvantefysik tyder på ægte usikkerhed, der udfordrer determinismen, men tilføjer uberegnelighed.
• Indeterminisme redder ikke nødvendigvis fri vilje, da den antyder tilfældige handlinger som møntkast i hjernen.
• Hverken determinisme eller indeterminisme synes at redde vores begreb om fri vilje, hvilket rejser spørgsmålet, om fri vilje er en illusion.
• Libets (1985) undersøgelse viste, at hjernens aktivitet forud for bevidste beslutninger, hvilket tyder nogle af de ubevidste processer kommer før den bevidste beslutning.
• En anden undersøgelse ved brug af TMS viste, at folks beslutninger om, hvilken finger de skulle bevæge, kunne manipuleres uden deres viden.
• Mens fri vilje måske ikke er i fuld kontrol over alle detaljer i adfærden, kan bevidstheden fungere som en manager, der involveres i beslutninger, der ikke kan håndteres automatisk.

Syn

• Evolutionær tænkning er blevet anvendt på visuel perception med mindst kontroverser.
• Visionforskeren David Marr revolutionerede feltet ved at undersøge, hvad det visuelle system er designet til at gøre.
• De niveauer, han har defineret, er: Bereningsmæssigt niveau, niveau for repræsentation og algoritme og niveau for hardwareimplementering.
• I stedet for at give en tro gengivelse af verden foreslår hjerne, at syn "er en proces, der producerer en beskrivelse fra billeder af den ydre verden, der er nyttig for seeren og ikke rodet med irrelevant information".
• Det visuelle system kompenserer for forkortning, der opstår, når objekter ses i en skrå vinkel. Objekter er ens under forskellige lysforhold.
• Det er kendt som perceptuel konstans.

Boksen #kjolen

• Denne proces med farvejustering blev et verdensomspændende fænomen i 2015, da Cecilia Bleasdale gik ud for at købe en kjole til sin datters bryllup.
• Det er stadig ikke fuldt ud klart, hvorfor folk ser kjolen så forskelligt, men det ser ud til at skyldes individuelle forskelle i denne beskrevne farvejusteringsproces.

Hvad er hukommelsens funktion?

• Mange har til tider ønsket, at de kunne rejse tilbage i tiden til et centralt øjeblik og ændre historien.
• Vi kan ikke bogstaveligt talt rejse tilbage og ændre historien, men vi kan rejse tilbage i vores personlige historier og bruge vores minder fra fortiden til at ændre fremtiden.
• Som filosoffen George Santayana (1905) skrev, så er "de, der ikke kan huske fortiden, dømt til at gentage den". Dette er ifølge nogle evolutionister og psykologer det, hukommelsen er til for.

Hukommelse i en encellet organisme

• Hukommelse er ikke kun forbeholdt højerestående dyr.
• En encellet organisme ved navn slørsvampen, der evner at huske tidligere begivenheder.
• Slørsvamp er i stand til at lære, selvom de ikke har neuroner.

Boksen Slørsvampe kognition

• Slørsvampe er hverken dyr, planter, svampe eller bakterier. I stedet hører de til deres eget særskilte kongerige kaldet Protister, som også omfatter amøber.
• Slørsvampen, Physarum polycephalum, sender tråde ud for at søge efter mad, og forskere har brugt denne evne til at vise, at en slørsvamp kan løse et labyrintproblem.
• Når Physarum blev placeret i labyrinten, strømmede den langsomt sine tråde ned i korridorerne, hvor den søgte efter mad.
• Hvis en tråd nåede en blindgyde, blev den trukket tilbage i hovedlegemet.
• Når maden var lokaliseret, flyttede Physarum størstedelen af sin krop til disse steder for at spise, med kun tynde tråde, der forbandt den sammen.
• Ingen ved, hvordan Physarum gør dette, men det er klart, at intelligent adfærd kan eksistere uden hjerner og endda uden neuroner.

Forudsigelse af fremtiden med ord og begreber

• Psykologer er tilbøjelige til at skelne mellem episodisk og semantisk hukommelse (Tulving, 1972).
• Episodiske erindringer er ofte rige, levende og fulde af fornemmelser: den førnævnte barndomsferie eller mindre tiltalende et besøg hos tandlægen.
• Semantisk hukommelse er på den anden side destilleret, hvor det meste af rigdommen er taget væk. Eksemplet, der altid gives, er viden om, at Paris er Frankrigs hovedstad.

Boks Evolutionær kognitiv neurovidenskab

• Som vi har set, beskæftiger kognitiv psykologi sig med mentale processer, herunder for eksempel hukommelse, tanker, perception og beslutningstagning.
• Ved udnyttelse af elektrofysiologi (såsom elektroencefalografi) og neuroimaging-teknikker (såsom fMRI og PET) begyndte kognitive neurovidenskabsfolk at undersøge både det strukturelle og det funktionelle neurale grundlag for mental behandling.
• Udviklingen af meta-teoretiske rammer for udviklingen af kognitiv neurovidenskab.
• Evolutionære psykologer mener, at mekanismerne deler en neurologisk baggrund.
• Mange af de af hjernens psykologiske mekanismer menes at være opstået fra et ønske om at møde tilbagevendende forfædres udfordringer, og mange evolutionister mener, at de i vid udstrækning opererer på en domænespecifik måde.
• Det arbejde, der relaterer sig til forestillingen om, at mange psykologiske mekanismer er domænespecifikke, er en række eksperimenter fra Cosmides' og Toobys laboratorium om social interaktion og udveksling.

Forudsigelse af fremtiden med episodiske erindringer

• Stanley Klein og kolleger (Klein et al., 2002) udvidede Andersons arbejde med hukommelse og argumenterede for, at hukommelsen udviklede sig til at støtte beslutningsprocessen.
• Episodiske erindringer indeholder ikke kun en masse detaljer, men kan indeholde detaljer fra forskellige sansemodaliteter.
• Episodiskhukommelser af barndomsoplevelser.
• Episodiske erindringer er stærkt knyttet til følelser.
• Daniel Schacter foreslår, at folk, der har udviklet posttraumatisk stresslidelse (PTSD) ofte vil genopleve den traumatiske oplevelse og undgå situationer, der minder dem om hændelsen.

Forbindelsen mellem episodiske erindringer og fremtiden

• Ideen om, at episodisk hukommelse er tæt forbundet med fremtiden, begyndte i 1980'erne, da et team ledet af Tulving (Tulving et al., 1988) undersøgte sagen om en patient kendt som KC, som havde lidt hjerneskade som følge af en motorcykelulykke.
• KC havde svær retrograd hukommelsestab og havde derfor ingen personlige erindringer om sine oplevelser før ulykken og også anterograd hukommelsestab, hvilket betyder, at alle nye erindringer kun varede i højst et par timer.
• Forskning har vist, at de neurale strukturer, der understøtter erindring af tidligere begivenheder, er næsten identiske med dem, der bruges til at forestille sig mulige fremtider.

Hukommelse og kategorisering

• Meget af vores tænkning involverer brugen af mentale kategorier.
• Mentale kategorier er vigtige i tanken, fordi de gør det muligt at tænke over de væsentlige egenskaber af en situation uden at bekymre sig om, hvilken slags kat det er, præcis hvordan og hvor den sidder, eller hvordan måtten ser ud.
• Kognitiv økonomi er den måde, sindet legemliggør.
• Kategorier hjælper også i kommunikationen.
• Vi har tendens til at gruppere objekter sammen, der har en familienærhed.

Oprettelse af kategorier ud fra erfaring

• Oprettelse af kategorier sker gennem en abstraktionsproces, hvor vi fjerner uvedkommende detaljer og kommer til essensen af den pågældende enhed eller begivenhed.
• Vi kan tænke på en kat eller en hund uden at skulle bekymre os om aspekter som dens farve, størrelse eller andre uvedkommende faktorer.
• Et af de andre ulemper ved Shereshevskys fantastiske hukommelse var, at han havde svært ved at danne abstraktioner, han kæmpede endda med at genkende folks ansigter.
• Tempel Grandin, en professor i dyrevidenskab ved Colorado State University, også kæmper med at danne abstraktioner.

Tilgangen til 'Adaptiv erindring'

• Adaptationistiske beskrivelser af hukommelse diskuteret ovenfor fokuserer på processerne for opbevaring, hentning og abstraktion, de eneste evolutionære kriterier er at udforme et system, der (1) gør det muligt at forudsige fremtiden ud fra fortiden og (2) hurtig og (sædvanligvis) pålidelig beslutningstagning baseret på begrænset information.
• De appellerer kun lidt til domænespecifikke (se kapitel 5 og boks 9.6) tilpasninger, der kan være udviklet i det evolutionære tilpassede miljø (EEA; se kapitel 1).
• Forskere, der bruger denne tilgang, hævder, at hukommelsen har udviklet sig ikke kun til at være en effektiv mekanisme til at støtte beslutninger, men også til at være mere følsom over visse typer indhold end andre, især ting, der ville have været vigtige for vores forfædres liv.
• De foreslår en yderligere variabel til dem, som kognitive psykologer tidligere har vist gjort begreber mindeværdige, såsom konkrethed, billeddannende evne og frekvens, som de benævner s-værdi (for overlevelsesværdi; se Nairne og Pandeirada, 2008).

Begrænsningerne i bevidst opmærksomhed

• Freud havde ret. Bevidstheden er kun toppen af isbjerget; vi kan kun være opmærksomme på en lille brøkdel af det, vi ved, til enhver tid. Hvor stor en brøkdel? I 1956 udgav psykologen George Miller en artikel, der anslår, at vi kunne holde syv plus eller minus to elementer i bevidstheden samtidigt. Det er ret lidt, men ikke så lidt som nyere estimater, der sætter det ned til omkring fire elementer (Cowan, 2001).
• Spørgsmålet er, hvordan er det muligt at tænke seriøst i et rum, der er stort nok til kun at rumme syv (eller fire) elementer? Det er som at forsøge at lave matematiske beregninger på en tavle på størrelse med et frimærke.
• Miller foreslog, at vi tænker på begrænsningen som værende på klumper af information.

Betinget og logisk ræsonnement

• Betinget ræsonnement henviser til problemer, der bruger et HVIS/SÅ-format.
• Disse bruges i social interaktion i forbindelse med at udarbejde sociale kontrakter eller løfter. Hvis nogen sagde til dig 'hvis du giver mig nogle penge, så skal jeg skaffe dig en koncertbillet'. Du giver dem pengene, men modtager ingen billetter; det er klart, at personen har brudt sit løfte til dig og har tilsidesat den betingede regel.

Wasons udvælgelse

• I 1966 præsenterede psykologen Peter Wason deltagerne for en opgave for at se, om de ræsonnerede i overensstemmelse med logikkens love.
• Opgaven brugte snarere abstrakte betingelser; deltagerne blev præsenteret for den betingede regel, hvis et kort har en vokal på den ene side, så har det et lige tal på den anden. De blev præsenteret for fire kort (se Figur 9.7) og spurgt, hvilke af kortene de skulle vende om for at tjekke for at se, om reglen blev brudt.

Domæne-specifikke darwinistiske algoritmer

• Cosmides (1989) antyder, at en af de vigtigste forskelle mellem underage drinking opgaven og de andre opgaver, der nævnes ovenfor, er, at opgaven med at drikke som mindreårig giver mening for folk, fordi den appellerer til deres viden om, og bekymring om, at fange freeriders.
• Freeriders (eller nogle gange frilæssere) er folk, der tager fra andre uden at give noget tilbage.
• Ud over at være irriterende udgør de et betydeligt problem for udviklingen af samarbejde. I computersimuleringer (se kapitel 8) har freeriders, som følge af deres egoistiske og udnyttende adfærd, tendens til at efterlade sig mere afkom end samarbejdspartnere.
• Fordi børn har tendens til at ligne forælderen, vil antallet af freeriders stige til skade for samarbejdspartnere.
• Sperber (1994) behandler dette problem ved at foreslå en sondring mellem, hvad han kalder de faktiske og korrekte domæner for et mentalt modul.

Statistisk ræsonnement

• Kognitiv psykologi kan nogle gange synes som for ofte at diskutere ting, som vi er dårlige til.
• Visuelle illusioner afslører fejl i vores perceptuelle processer, hvis vi glemmer antyder med hukommelse, problemer med logik er løst ulogisk. For at fortsætte dette igangværende tema, så overvej forskning, der viser præcis, hvor dårlige vi er til statistik.
• Vi har det, der er kendt som gamblerens vildfarelse (Tversky og Kahneman, 1971), som er troen på, at en sekvens af lignende hændelser (for eksempel en række hoveder) vil øge sandsynligheden for, at noget andet vil ske (en hale).
• Vi har også en modsatte argument, selvom som vi skal se, er de faktisk tæt forbundet med, kaldet hot hand vildfarelsen.

Foraging teori og statistisk tankegang

• For det første er det vigtigt at understrege, at møntkast, spins på et roulettehjul eller vellykkede skud i basketball, som vi allerede har nævnt, er uafhængige af hinanden, og i denne henseende er de ret forskellige fra mange andre fænomener af evolutionær betydning.
• Tag for eksempel søgning. I det meste af vores evolutionære fortid var vores forfædre obligatoriske foragers.
• Psykolog Andreas Wilke kan sige, at vores fourageringsfortid kan forklare både hot hand fallacy og gamblerens fallacy, han antyder, at i stedet for at være fallacy afslører de en evolutionært betydelig følsomhed over for fordelingen af ting i verden (Wilke and Barrett, 2009; Wilke, 2020).
• Ifølge psykolog Andreas Wilke kan vores fireageringsfortid forklare både "hot hand" fejlen og spillefuglenes vildfarelser. Disse er ikke fejlslutninger, men afslører snarere en evolutionært betydelig følsomhed for fordelingen af ting i verden.

Evolution og kognition

• Et af de forenende principper i de forskellige teorier, der er beskrevet ovenfor, er, at menneskelig kognition udviklede sig til at understøtte handling.
• Det visuelle system er ikke udviklet for at vise os, hvordan verden faktisk ser ud. Det har udviklet sig til at give os en nyttig fremstilling, der understøtter handling. Ligeledes er hukommelsen ikke designet til at repræsentere en sand repræsentation af fortiden, men snarere gemmer information, der understøtter os i vores daglige liv.
• Beslutninger skal træffes hurtigt, så visse dele af det kognitive system (syn, semantisk hukommelse, statistisk ræsonnement) har tendens til at være 'intuitive', automatiske, og hurtige.

Dette dækker nøglekoncepter inden for kognition, såsom den kognitive niche og hjernens rolle. Der er spørgsmål om farvesyn, David Marrs teorier og slimsvampe. Test din viden om kognitive processer!