Hormoner: Insulin og Glukagon

Insulin og Glukagon

• Insulin dannes i beta-cellerne i Langerhanske celleøer.
• Virkning af insulin:
  • Fremmer glukosetransport gennem cellemembraner.
  • Lagrer sukker og nedsætter blodsukkeret.
  • Primær virkning på muskel-, lever- og fedtvæv.
• Glukagon dannes i alfacellerne i Langerhanske celleøer.
• Virkning af glukagon:
  • Virker primært på leveren.
  • Fremmer blodsukkerindholdet via nedbrydning af glykogen.

Binyrene

• Binyrene er to selvstændige organer placeret som “hatte” oven på nyrerne.
• Består af sammenbyggede endokrinekirtler:
  • Binyrebark (cortex) opdelt i tre lag:
    • Ydre lag: mineralokortikoider.
    • Mellem lag: glukokortikoider.
    • Inderste lag: kønshormoner.
• Binyremarven (medulla) reguleres via sympatikus, danner adrenalin og noradrenalin.

Hormoner fra Binyrene

• Aldosteron: Øger genoptagelse af Na+ via nyrerne, regulerer væskebalance.
• Kortisol: Påvirker omsætningen af fedt, kulhydrat og protein, fremmer nydannelse af sukker, og har anti-inflammatoriske egenskaber.
• Kønshormoner: Testosteron øger maskulinitet, østrogen styrker kvindelig kønskarakter.
• Adrenalin: Øger puls, blodtryk, stofskiftet og iltoptagelse, afslapper fordøjelseskanal.
• Noradrenalin: Øger hjertets pumpeevne, blodtryk og fedtomsætning.

Østrogen og Progesteron

• Østrogen: Indflydelse på pubertet, udvikling af kvindekroppen, forberedelse til graviditet.
• Progesteron: Forbereder livmoderen til befrugtning, vedligeholder graviditet.

Kredsløbssystemet

• Arterier fører iltrigt blod fra hjertet (arterier = away).
• Vener fører iltfattigt blod tilbage til hjertet (vener = vender tilbage).
• Kapillærer fungerer som transportpunkter, afgiver ilt og næring, optager affaldsstoffer.
• Stort kredsløb (legemekredsløb): Transporterer blod fra hjertet til kroppen.
• Lille kredsløb (lungekredsløb): Transporterer blod fra hjertet til lungerne for iltning.

Hjertet

• Placeret mellem lungerne, størrelse som en knyttet hånd.
• Opbygning:
  • 2 forkamre (atrier), 2 hovedkamre (ventrikler), opdelt af septum cordis.
  • 4 hjerteklapper: Tricuspidalklappen, pulmonalklappen, mitralklappen og aortaklappen.
• Funktion: Pumper blod gennem kredsløbet.
• Hjertevæggen: Består af endokardiet, myocardiet (hjertemuskulatur), og perikardiet (hjertehinde).

Blodtryk og Puls

• Normal hvilepuls: 60-80 slag per minut.
• Maksimal puls: 220 minus alderen.
• Blodtryk målt på overarmen: 120/80 mmHg.

Arterier

• Opbygning: 3 lag - endotel, glat muskulatur, bindevæv.
• Arterioler fungerer som modstandskar.
• Puls kan måles i arterier som a.brachialis, a.radialis, a.femoralis, a.doralis pedis, og a.carotis communis.

Blod og Lymfesystem

• Blod: Består af plasma (90% vand) og celler (røde, hvide blodlegemer, blodplader).
• Plasmaproteiner: Albumin (proteintransport), globuliner (antistoffer), fibrinogen (koagulation).
• Røde blodlegemer: Danner hæmoglobin, transporterer ilt og kuldioxid, produceres i den røde knoglemarv.
• Lymfefunktion: Opsamler væske fra væv og transporterer det tilbage til blodbanen via lymfekapillærer og lymfekar.

Immunforsvar

• Inddeles i uspecifikt (medfødt) og specifikt forsvar.
• T-lymfocytter: Dræber inficerede celler; B-lymfocytter: Producerer antistoffer.
• Antistoffer binder sig til antigener og neutraliserer fremmede stoffer.
• Makrofager: Fagocyterer og præsenterer antigener for T-celler.

Fordøjelsessystemet

• Fordøjelseskanalen: Mund -> svælg -> spiserør -> mavesæk -> tolvfingertarm -> jejunum -> ileum -> tyktarm -> endetarm -> anus.
• Opbygning: Har 4 lag - tunica mucosa, tunica submucosa, tunica muscularis, og tunica serosa.
• Tyndtarmen spaltes store molekyler, optager næringsstoffer.
• Mavesækken: Lagrer og begynder fordøjelsen; indeholder hovedceller og parietalceller.

Bugspytkirtlen

• Danner bugsaft: Enzymer og bikarbonat.
• Duct pancreas udmunder i tolvfingertarmen og samarbejder med galdeblæren.

Disse noter sammenfatter strukturer og funktioner i endokrine system, kredsløb, immunforsvar og fordøjelsessystemet.### Tyktarmens Struktur og Funktion

• Tyktarmen har en diameter på 6 cm og en længde på 120 cm.
• Deler sig i segmenter: coecum, opadgående del, tværgående del, nedadgående del, sigmoideum, endende i endetarmen.
• Primær funktion er opbevaring af afføring.
• Daglig afføring består af 100 g væske og 50 g fast materiale (bakterier, ufordøjelige fibre, galdefarver, afstødt slimhinde).

Leverens Egenskaber

• Ligger i øvre højre del af bughulen, under mellemgulvet og bag ribbenene.
• Inddeles i en højre og venstre lap; front for højre nyre, venstre lap når milten.
• Modtager iltrigt blod via arterie og næringsrigt veneblod fra tarmen via portåren.
• Leverlobulus er sekskantet med en central vene; Glissonsk triade i hvert hjørne inkluderer en gren fra v.pota, a.hepatica og en galdegang.

Galdeveje og Galdeblære

• Galdevejen strækker sig fra galdegangen til tolvfingertarmen.
• Galdeblære: pæreformet, 7-10 cm lang, opbevarer galde.
• Galde består af galdesalte, kolesterol, bilirubin, lecitin, spormetaller og mineraler.
• Funktionen inkluderer absorption af fedt og udskillelse af overskydende kolesterol.

Blodtilførsel til Leveren

• Portåren drænerer mave-tarm kanalen undtagen fra mundhulen til mavesækken og endetarmen.

Stofskifte og Energi

• Energi anvendes til vækst, vedligeholdelse, varmeudvikling, bevægelse og aktiv transport.
• Mitokondrier producerer ATP; brændstof: glukose, affald: CO2.
• Celler kan opbevare energi som ATP i mitokondrier, CrP i muskelceller, glykogen i leveren og fedt i fedtceller.

Enzymer og Metabolisme

• Enzymer: Proteiner der nedbryder og opbygger molekyler.
• Metabolisme: Alle kemiske processer; katabolisme nedbryder og frigiver energi, mens anabolisme opbygger og bruger energi.
• Energirige næringsstoffer inkluderer protein, fedt og kulhydrater.

Omdannelser af Næringsstoffer

• Fedt nedbrydes til glycerol og fedtsyrer; proteiner nedbrydes til aminosyrer; kulhydrater nedbrydes til glukose.
• Overskud af fedtsyrer lagres som triglycerider i fedtvæv.

Aminosyrer

• Der findes 20 aminosyrer, hvoraf 8 er essentielle og skal tilføres med kosten.

Energiudvinding

• Aerob forbrænding af glukose producerer 38 ATP; anaerob producerer 2 ATP og mælkesyre.

Væskebalance

• Væske tilføres fra indtaget føde og kirtler; udskilles gennem urin, afføring, hud og lunger.
• 60-70% af kropsvægten er væske; 40% intercellulært, 20% ekstracellulært.

Vitaminer

• Organiske stoffer opdelt i vandopløselige (C- og B-vitaminer) og fedtopløselige (A-, D-, E-, K-vitaminer).
• Intrinsic factor fra mavesækken er nødvendig for optagelse af B12 vitamin.

Urinorganernes Struktur og Funktion

• Nyrer: bønneformet, 12 cm høje, vejer 150 g; placeres bag bughinden og regulerer væskebalance og affaldsudskillelse.
• Nyrernes funktion er at filtrere blod og danne urin; nefroner er filtreringsenheder.

Åndedrætssystemet

• Ledende del: næse, svælg, strube, luftrør; ventilationsdel: alveoler.
• Respirationscenteret i hjernestammen styrer vejrtrækning gennem stræk- og kemoreceptorer.

Mandlige og Kvindelige Kønsorganer

• Mandens indre organer: testikler, bitestikler, sædledere mv.; ydre: scrotum og penis.
• Kvindens indre organer: æggestokke, æggeledere, livmoderen og skeden; ydre: skamlæber og klitoris.
• Hormonproduktion reguleres af hypothalamus, hypofyse og medierer udvikling af kønskarateristika.

Disse noter opsummerer centrale emner og strukturer fra den leverede tekst og fremhæver vigtige funktioner og processer i menneskekroppen.### Ægløsning og det gule legeme

• Ægget placeres i en æghøj med udviklet størrelse på ca. 1,5 cm; æggestokken har sveskestørrelse.
• Ægløsning sker midt i menstruationscyklussen, udløses af en stigning i LH fra hypofysen, og et modent æg frigives.
• Det gule legeme dannes fra den bristede follikel initielt vokser og producerer progesteron i op til 10 dage, hvis der ikke er graviditet.
• Ved graviditet fortsætter det gule legeme med at danne progesteron i 8-12 uger.
• En kvinde har omkring 200.000 ægcelleanlæg ved fødsel; 450 ægceller udvikles i den kønsmodne periode fra 15-50 år.
• Hvert modent æg løsnes én gang pr. cyklus; dobbelt modning kan føre til tveæggede tvillinger.

Meiose og ægceller

• Kromosomantallet halveres under meiosen; hver køncelle får en haploid kromosombesætning.
• Befrugtning kombinerer mandens og kvindens kromosomer til en diploid celle.
• Ægcellens diameter er ca. 130 my, mens sædcellens hoved er 5 my.

Befrugtningsduelighed og æggets rejse

• Ægget er befrugtningsdueligt i 10-15 timer efter ægløsning.
• Ægget rejser fra æggestokken gennem æggelederen til livmoderen, en rejse der varer 3-4 dage.
• Befrugtning sker i æggelederen.

Menstruationscyklus og blodtab

• Den normale menstruationscyklus varer ca. 28 dage, med menstruation der varer mellem 3 og 8 dage.
• I gennemsnit mister en kvinde 50-150 ml blod i hver menstruationsperiode.

Kønshormoner

• Østrogen og progesteron regulerer udviklingen af sekundære kvindelige kønskarakterer, herunder brystudvikling og menstruationscyklus.
• Hormonerne er ansvarlige for køns- og kropsbehåring, øget længdevækst, og ændringer i huden.

Graviditetstest og HCG

• HCG (humant choriongonadotropin) dannes under graviditet af trofoblastceller.
• HCG opretholder det gule legeme og hæmmer menstruationen, det findes i blod og urin fra ca. 3-4 uger efter befrugtning.

Graviditetsvarighed

• Gennemsnitlig graviditetsvarighed er 40 uger fra sidste menstruation eller 38 uger fra befrugtningen, svarende til 266 dage.

P-pillers virkningsmekanisme

• P-piller indeholder østrogen og progesteron der skaber "kunstig" negativ feedback, hvilket hæmmer frigivelsen af FSH og LH og forhindrer ægmodning.

Brysternes opbygning og funktion

• Brysterne består af mælkekirtler, der udvikles under puberteten og påvirkes af hormoner under graviditet.
• Prolaktin stimulerer forgrening af kirtler og udvikling af mælkekirtlerne til produktion af mælk.

Øjets struktur

• Øjet består af flere lag: senehinde, årehinde og nethinde (blinde og gule plet).
• Hornhinden, kammervæsken, linsen og glaslegemet fungerer som øjets brydende medier.

Øjets akkommodation

• Øjets evne til at tilpasse sig lys og mørke afhænger af fotopigmentindholdet i stavene og tappenes sanseceller.
• Akkommodation sker ved ændring af linsens krumning.

Sanseceller i øjet

• Stavene muliggør nattesyn og er lokaliseret perifert i retina; tappenes primære funktion er dagsyn og farvesyn, centraliseret i den gule plet.

Ørets opbygning

• Det ydre øre fanger lydbølger via øremuslingen og øregangen, hvor trommehinden ligger.
• Mellemøret indeholder små knogler (hammer, ambolt, stigbøjle) der forstærker lydvibrationer.
• Indre øre omfatter øresneglen og buegangene, der er ansvarlige for hhv. hørelse og balance.

Det eustachiske rør

• Eustachiske rør forbinder mellemøret og næsesvælget, og udligner tryk forskelle så trommehinden kan svinge frit.

Smags- og lugtesans

• Smagskvaliteter opfattes af specifikke tungerafsnit.
• Lugte opfanges af lugteceller i næsen, hvor molekyler opløses og sender impulser til CNS.

Hudens opbygning og funktion

• Huden er kroppens største organ og udgør 15% af kropsvægten; den beskytter, regulerer temperatur og muliggør følesans.
• Inddeles i overhud, læderhud og underhud; hver del har specifik opbygning og funktion.

Bindevævets struktur og funktion

• Bindevæv opdeles i løst og fast bindevæv, som har forskellige funktioner som støtte og næring.
• Enheder som fibroblaster og makrofager spiller vigtige roller i vævsopbygning og immunforsvar.

Brusk og knoglevæv

• Brusk inddeles i hyalin-, fibrøs- og elastisk brusk, med specifikke placeringer i kroppen.
• Knoglevæv afstiver legemet, lagrer mineraler, og indeholder bloddannende væv i det svampede knoglevæv.

Ledtyper

• Led inddeles i uægte (fx rygsøjlen) og ægte led (fx skulderled).
• Ægte led muliggør bevægelse og er beskyttet af hyalin brusk. Uægte led forbinder knogler uden ledhulrum.

Ledbevægelser

• Knæ- og skulderled fungerer som eksempel på hhv. hængsel og kugleled; deres strukturer muliggør specifikke bevægelser og stabilitet.

Dette quiz fokuserer på insulin og glukagons dannelsessteder, virkninger og funktioner. Du vil lære om beta- og alfaceller i Langerhanske celleøer samt binyrernes opbygning og placering. Test din viden om disse vigtige hormoner og deres indflydelse på kroppens stofskifte.