Kap. 17: Emotioner, stress og sundhed

Biopsykologi af emotion, stress og helbred: Introduktion

• Dette kapitel handler om biopsykologien bag emotioner, stress og helbred.
• Det starter med en historisk introduktion og fokuserer derefter på frygt som den mørke side af emotioner.
• Frygt er en vigtig adaptiv funktion, der motiverer undgåelse af truende situationer, og kronisk frygt er en almindelig kilde til stress.
• I de sidste moduler vil du lære, hvordan visse hjernestrukturer er impliceret i menneskelig emotion, og hvordan stress øger modtageligheden for sygdom.

Tidlige milepæle i den biopsykologiske undersøgelse af emotion

• I 1848 blev Phineas Gage, en jernbanearbejder, ramt af en stang gennem hans ansigt og hjerne.
• Gage overlevede, men hans personlighed ændrede sig drastisk; han blev respektløs, impulsiv og upålidelig.
• Skaden påvirkede begge mediale præfrontale lapper, som er involveret i planlægning, beslutningstagning og emotion.
• Charles Darwin argumenterede i 1872 for, at visse emotionelle reaktioner, såsom ansigtsudtryk, har tendens til at ledsage de samme emotionelle tilstande hos alle medlemmer af en art.
• Darwins teori består af tre hovedideer:
  • Emotionelle udtryk udvikler sig fra adfærd, der indikerer, hvad et dyr sandsynligvis vil gøre næste gang.
  • Hvis signalerne gavner det dyr, der viser dem, vil de udvikle sig på måder, der forbedrer deres kommunikative funktion.
  • Modsatte beskeder signaleres ofte af modsatte bevægelser og stillinger, en idé kaldet antitessensprincippet.
• James-Lange teorien siger, at emotion-inducerende sensoriske stimuli modtages og fortolkes af cortex, som udløser ændringer i de viscerale organer via det autonome nervesystem og i skeletmusklerne via det somatiske nervesystem.
• Autonome og somatiske responser udløser oplevelsen af emotion i hjernen.
• Cannon-Bard teorien siger, at emotionelle stimuli har to uafhængige excitatoriske effekter:
  • De exciterer både følelsen af emotion i hjernen og udtrykket af emotion i det autonome og somatiske nervesystem. Den moderne biopsykologiske opfattelse er, at hver af de tre hovedfaktorer i en emotionel reaktion kan påvirke de to andre.
• Bard opdagede i slutningen af 1920'erne, at dekortikerede katte svarede aggressivt på den mindste provokation.
• Sham raseri kan fremkaldes hos katte, hvis hjernehemisfærer er blevet fjernet ned til, men ikke inklusive, hypothalamus.
• I 1937 foreslog Papez, at emotionelt udtryk styres af flere indbyrdes forbundne kerner og kanaler, der omkranser thalamus.
• Klüver og Bucy observerede i 1939 et slående syndrom hos aber, hvis forreste temporallapper var blevet fjernet.
• Hos primater er de fleste symptomer på Klüver-Bucy syndromet blevet tilskrevet skade på amygdala.

Emotioner og det autonome nervesystem

• Forskning om den rolle, som det autonome nervesystem (ANS) spiller i emotion, har fokuseret på to spørgsmål:
  • I hvilken grad er specifikke mønstre af ANS-aktivitet forbundet med specifikke emotioner?
  • Hvor effektivt er ANS målinger i polygrafi (løgnedetektion)?
• James-Lange og Cannon-Bard teorierne er forskellige i deres syn på det autonome nervesystems emotionelle specificitet.
• Det eksperimentelle bevis tyder på, at specificiteten af ANS-reaktioner ligger et sted mellem ekstremerne af total specificitet og total generalitet.
• Polygrafi er en metode til afhøring, der anvender ANS indekser af emotion for at udlede sandheden af en persons svar.

Emotioner og ansigtsudtryk

• Ekman begyndte i 1960'erne at analysere hundredvis af film og fotografier af mennesker, der oplevede forskellige virkelige emotioner.
• Han samlede et atlas over de ansigtsudtryk, der normalt er forbundet med forskellige emotioner.
• Adskillige tidlige studier viste, at folk fra forskellige kulturer laver lignende ansigtsudtryk i lignende situationer, og at de korrekt kan identificere den emotionelle betydning af ansigtsudtryk, der vises af folk fra andre kulturer.
• Ekman konkluderede, at ansigtsudtryk for følgende seks emotioner er primære: overraskelse, vrede, tristhed, væmmelse, frygt og lykke.
• Hypotesen om ansigtsfeedback siger, at vores ansigtsudtryk påvirker vores emotionelle oplevelse.

Frivillig kontrol af ansigtsudtryk

• Fordi vi kan udøve frivillig kontrol over vores ansigtsmuskler, er det muligt at hæmme ægte ansigtsudtryk og erstatte falske.
• Der er to måder at skelne ægte udtryk fra falske (Ekman, 1985):
  • Mikroekspressioner (korte ansigtsudtryk) af den ægte emotion bryder ofte igennem den falske.
  • Der er ofte subtile forskelle mellem ægte ansigtsudtryk og falske, som kan opdages af dygtige observatører.
• Det mest studerede forskel mellem et ægte og et falsk ansigtsudtryk blev først beskrevet af den franske anatom Duchenne i 1862.
• Duchenne sagde, at nydelsens smil kunne skelnes fra bevidst producerede smil ved at betragte de to ansigtsmuskler, der trækker sig sammen under ægte smil: orbicularis oculi og zygomaticus major

Ansigtudtryk: Nuværende perspektiver

• Ekmans arbejde med ansigtsudtryk begyndte, før videooptagelse blev almindelig.
• Nu giver videooptagelser næsten ubegrænset adgang til naturlige ansigtsudtryk som reaktion på virkelige situationer.
• Der er fire vigtige kvalifikationer til Ekmans oprindelige teori:
  • Det er nu klart, at Ekmans seks primære ansigtsudtryk af emotion sjældent forekommer i ren form – de er idealer med mange subtile variationer.
  • Eksistensen af andre primære emotioner er blevet anerkendt.
  • Kropssignaler, ikke kun ansigtsudtryk, er kendt for at spille en væsentlig rolle i emotionens udtryk.
  • Der er bevis for, at Ekmans seks primære ansigtsudtryk måske ikke er så universelle, som oprindeligt antaget.

Frygt, forsvar og aggression

• Frygt er den emotionelle reaktion på truslen; det er den motiverende kraft for defensiv adfærd.
• Defensiv adfærd er adfærd, hvis primære funktion er at beskytte organismen mod trussel eller skade.
• Aggressiv adfærd er adfærd, hvis primære funktion er trussel eller skade.
• Fremskridt i studiet af det neurale grundlag for emotion har været begrænset, fordi neuroforskere ofte er blevet ledet af udokumenterede kulturelle antagelser om emotion.

Typer af aggressiv og defensiv adfærd

• Blanchards forskning i den koloniindtrængende model af aggression og forsvar hos rotter har bidraget betragteligt til forståelsen af aggressiv og defensiv adfærd.
• Pellis' undersøgelse af katte har forbedret forståelsen af aggressiv og defensiv adfærd.
• Aggressiv og defensiv adfærd er baseret på tre kriterier:
  • deres topografi (form)
  • situationerne, der fremkalder dem
  • deres tilsyneladende funktion
• Analysen af aggressiv og defensiv adfærd har ført til udviklingen af target-site konceptet – ideen om, at den aggressive og defensive adfærd hos et dyr ofte er designet til at angribe specifikke steder på et andet dyrs krop, mens de beskytter specifikke steder på dets eget.

Aggression og testosteron

• Social aggression oftere forekommer blandt hanner end blandt hunner i mange arter forklares sædvanligvis med henvisning til de organisatoriske og aktiverende virkninger af testosteron.
• Testosteron øger social aggression hos hanner i mange arter; aggression afskaffes stort set ved kastration i de samme arter (se Hashikawa et al., 2018).
• I nogle arter har kastration ingen effekt på social aggression; i andre reducerer kastration social aggression i yngletiden, men ikke på andre tidspunkter.
• Forholdet mellem aggression og testosteronniveauer er vanskeligt at fortolke, fordi det at engagere sig i aggressiv aktivitet i sig selv kan øge testosteronniveauerne – for eksempel øgede det blot at lege med en pistol mandlige universitetsstuderendes testosteronniveauer (Klinesmith, Kasser og McAndrew, 2006).
• Det er usandsynligt, at mennesker er en undtagelse fra den sædvanlige involvering testosteron i social aggression blandt pattedyr.

Neurale mekanismer for frygtkonditionering

• Frygtkonditionering etablering af frygt som reaktion på en tidligere neutral stimulus (den betingede stimulus) ved at præsentere den, sædvanligvis flere gange, før leveringen af en aversiv stimulus (den ubetingede stimulus).
• LeDoux og hans kollegaer begyndte deres søgen efter de neurale mekanismer for auditiv frygtbetingning (frygtbetingning, der bruger en lyd som en betinget stimulus) ved at lave læsioner i de auditive veje hos rotter.
• Læsioner af amygdala blokerede auditiv frygtkonditionering.
• Amygdala modtager input fra alle sensoriske systemer, og det menes at være den struktur, hvor den emotionelle betydning af sensoriske signaler læres og fastholdes.
• Der er to veje fra den mediale geniculate nucleus til amygdala: den direkte og en indirekte, der projicerer via hjernebarken.
• Begge ruter er i stand til at formidle frygtkonditionering til simple lyde; hvis kun en af dem ødelægges, udvikler konditioneringen sig normalt.
• Kun den kortikale rute er dog i stand til at formidle frygtkonditionering til komplekse lyde (se Chang & Grace, 2015).

Kontekstuel frygtkonditionering og hippocampus

• Miljøer eller kontekster, hvor frygtfremkaldende stimuli mødes, kan fremkalde frygt.
• Den proces, hvormed godartede kontekster kommer til at fremkalde frygt gennem deres tilknytning til frygtfremkaldende stimuli, kaldes kontekstuel frygtkonditionering.
• Hippocampus spiller en nøglerolle i hukommelsen for rumlig lokation, og det er rimeligt at forvente, at den ville være involveret i kontekstuel frygtkonditionering.

Amygdala kompleks og frygtkonditionering

• Amygdala er et kompliceret klyngehjerneområde med mange kerner - amygdalakomplekset.
• Amygdala består af en snes store kerner, som igen er opdelt i subkerner.
• Det laterale nucleus i amygdala er kritisk involveret i erhvervelsen, lagringen og udtrykkelsen af betinget frygt (se Duvarci & Pare, 2014; Janak & Tye, 2015; Tovote, Fadok & Lüthi, 2015).
• Både den præfrontale cortex og hippocampus projicerer til det laterale nucleus i amygdala:
  • Prefrontal cortex menes at virke på det laterale nucleus i amygdala for at undertrykke betinget frygt.
  • Hippocampus menes at interagere med den del af amygdala for at formidle læring om konteksten af frygtrelaterede begivenheder.
• Amygdala menes at kontrollere defensiv adfærd.
• Central nucleus i Amygalda styrer defensiv adfærd og output.

Hjernemekanismer for menneskelig emotion

• Kognitiv neurovidenskab er i øjeblikket den dominerende tilgang til at studere hjernemekanismerne for menneskelig emotion.
• Der har været mange funktionelle hjerneskanninger af mennesker, der oplever eller forestiller sig emotioner eller ser andre opleve dem.
• Disse undersøgelser har identificeret 3 punkter, der har fremmet vores forståelse af hjernemekanismer for emotion på fundamentale måder (se Neumann et al., 2014; Wood et al., 2016):
  • Hjerneaktivitet forbundet med hver menneskelig emotion er diffus – der findes ikke et center for hver emotion (se Feinstein, 2013).
  • Der er praktisk talt altid aktivitet i motoriske og sensoriske hjernebarkområder, når en person oplever en emotion.
  • Lignende mønstre af hjerneaktivitet har tendens til at blive registreret, når en person oplever en emotion, forestiller sig den emotion eller ser en person påvirke den emotion (se figur 17.10).
• Sensory og motorisk aktivitet betragtes nu som en vigtig del af emotionens mekanismer.

Amygdala og menneskelig emotion

• Selvom den menneskelige amygdala synes at reagere mest robust på frygt, reagerer den også på andre emotioner (se Hsu et al., 2015; Koelsch & Skouras, 2014; Patin & Pause, 2015).
• Amygdala synes også at spille en rolle i udførelsen af enhver opgave med en emotionel komponent, hvad enten den er positiv eller negativ (se Fastenrath et al., 2014; Stillman, Van Bavel og Cunningham, 2015).
• Amygdala spiller en rolle i at vurdere den emotionelle betydning af situationer.
• Resultater fra hjerneskanningsstudier tyder på, at amygdala spiller en generel rolle i emotioner, men studiet af nogle patienter med amygdalaskader tyder på en specifik rolle i frygt.

Mediale præfrontale lapper og menneskelig emotion

• Emotion og kognition studeres ofte uafhængigt, men det menes nu, at de bedst studeres som forskellige komponenter i det samme system (se Barrett & Satpute, 2013).
• De mediale dele af de præfrontale lapper er de steder for emotion-kognition interaktion., og har de fleste opmærksomhed.
• Funktionelle hjerneskanningsstudier har fundet bevis for aktivitet i de mediale præfrontale lapper, når emotionelle reaktioner undertrykkes kognitivt eller genvurderes (se Okon-Singer et al., 2015).
• De mediale præfrontale lapper lader til at udøve deres kognitive kontrol over emotion ved at interagere med amygdala (se Whalen et al., 2013).
• Prefrontal Cortex undertrykker betinget Frygt.

Lateralisering af emotion

• Der er bevis for, at emotionelle funktioner er lateraliserede, der udtrykkes fra et emotionelt hjerneområde.

Neurale mekanismer for menneskelig emotion: Nuværende perspektiver

• Der er en generel konsensus om, at amygdala og mediale præfrontale cortex spiller en væsentlig rolle i opfattelsen og oplevelsen af menneskelig emotion, Disse betragtninger sætter resultaterne i perspektiv (se Pessoa, 2018; Todd et al., 2020):
  • Emotionelle situationer giver udbredt stigning i hjerneaktivitet.
  • alle hjerneområder aktiveres af emotionelle stimuli aktiveres også under andre psykologiske processer.
  • Ingen hjernestruktur har været konsekvent forbundet med en bestemt emotion.
  • De samme emotionelle stimuli aktiverer ofte forskellige områder hos forskellige mennesker.

Stress og helbred

• Stress kan defineres som en klynge af fysiologiske ændringer efter skade eller trussel.
• Alle stressfaktorer (oplevelser, der inducerer stressresponsen) producerer det samme kernemønster af fysiologiske ændringer

Stressresponsen

• Hans Selye beskrev først stressresponsen i 1950'erne, og han understregede dens dobbelte karakter.
• På kort sigt frembringer den adaptive ændringer, der hjælper dyret med at reagere på stressoren (f.eks. mobilisering af energiressourcer)
• På lang sigt frembringer den derimod ændringer, der er maladaptive (f.eks. forstørrede binyrer).

Hvad er psykosomatiske lidelser?

Psykosomatiske lidelser er medicinske lidelser, hvor psykologiske faktorer spiller en årsagsrolle.

• Mavesår var en af de første medicinske lidelser, der klassificeres som psykosomatiske.
• Betragtningen af mavesår som den prototypiske psykosomatiske lidelse ændrede sig med opdagelsen af, at de syntes at være forårsaget af bakterier.
• Stressfaktorer producerer fysiologiske reaktioner, der deltager i kroppens inflammatoriske reaktioner.
• Stressfaktorer producerer en stigning i blodets indhold af cytokiner, en gruppe peptidhormoner, der frigives fra mange celler og deltager i en række fysiologiske og immunologiske reaktioner, der forårsager betændelse og feber.

Dyremodeller af stress - subodinationsstress

• Stressfaktorer af sociale og specifikke medlemmer af samme art – giver visse punkter i deres liv.
• Stress, i modsætning til fysisk.
• Når artsspecifik trussel bliver et vedvarende træk ved dagligdagen, er resultatet underordinationsstress.

Psykosomatiske forstyrrelser: Sagen med mavesår

• Interessen for patologiske virkninger af stress er steget, efterhånden som forskere har identificeret flere og flere psykosomatiske forstyrrelser
• mavesår var en af de første medicinske lidelser, der klassificeres som psykosomatiske.
• Betragtningen af mavesår som den prototypiske psykosomatiske lidelse ændrede sig med opdagelsen af, at de syntes at være forårsaget af bakterier.
• Bakterierne Helicobacter pylori (dvs. H. pylori) er ansvarlige for alle tilfælde af mavesår, undtagen dem, der er forårsaget af ikke-steroide antiinflammatoriske midler såsom aspirin.

Psykoneuroimmunologi: Stress, immunsystemet og hjernen

• En stor ændring i studiet af psykosomatiske lidelser kom i 1970'erne med opdagelsen af, at stress kan øge modtageligheden for infektionssygdomme.
• Opdagelsen af, at stress kan øge modtageligheden for infektion, førte til fremkomsten af et nyt forskningsfelt i de tidlige 1980'ere: psykoneuroimmunologi—studiet af interaktioner mellem psykologiske faktorer, nervesystemet og immunsystemet.
• Mennesker er motiverede til at undgå kontakt med individer, der viser symptomer på sygdom (se Murray & Schaller, 2016), og deres kroppe er parate til at reagere mere aggressivt på infektion, når de opfatter tegn på infektion hos andre (se Schaller et al., 2010).

Medfødt og adaptiv immunsystem

• Det medfødte immunsystem er den første komponent i immunsystemet, der reagerer.
• Den reagerer hurtigt og generelt nær indgangspunkter for patogener (sygdomsfremkaldende midler) til kroppen.
• Det adaptive immunsystem adskiller sig fra det medfødte immunsystem i følgende fire henseender:
  • Det har udviklet sig mere for nylig og dukkede først op i tidlige hvirveldyr.
  • Det er langsommere; dens immunreaktion på patogener tager længere tid at blive fuldt ud manifesteret.
  • Det er specifikt i den forstand, at det reagerer mod specifikke antigener.
  • Det har en hukommelse; når det først har reageret mod et bestemt patogen, reagerer det mere effektivt mod det samme patogen i fremtiden.
• Hovedcellerne i det adaptive immunsystem er specialiserede leukocytter kaldet lymfocytter.
• I vaccination gives en svækket form for en virus, således at, hvis virussen senere invaderer adaptive immunsystem rustet at reagere imod det.

Hvilken effekt har stress på immunfunktionen

• Det er almindeligt at forstyrre, at den vigtigste effekt af stress på immunfunktionen er forstyrrende.
• Stress, som forstyrrer sundheden eller andre aspekter af fungerer kaldes nød, og belastningen på forbedrer sundhed eller andre aspekter af fungerer kaldes eustress.
• kortvarige cytokininducerede inflammatoriske reaktioner hjælper kroppen med at bekæmpe infektion, mens langvarig cytokinfrisætning er forbundet med en række skadelige helbredsmæssige konsekvenser (se Dhabhar, 2014).

Hvordan påvirker stress immunfunktionen?

• Det har været vanskeligt at specificere de mekanismer, hvormed stress påvirker immunfunktionen, fordi der er så mange muligheder.
• Antistress producerer udbredte ændringer i kroppen gennem dets virkninger på det forreste hypofyse-adrenale cortex-system og det sympatiske nervesystem-adrenal medulla-system, og der er utallige mekanismer, hvori disse systemer kan påvirke immunfunktionen.

Påvirker stress modtageligheden for infektionssygdomme?

• Der er mindst tre grunde til, at stressproducerede fald i immunfunktionen muligvis ikke afspejles i en øget modtagelighed for infektionssygdommmen:
  • Immunsystemet har mange overflødige komponenter; således kan afbrydelse af en af dem har ringe eller ingen effekt på sårbarheden over for infektion.
    • Stressproducerede ændringer i immunfunktionen kan være for kortvarige til at have væsentlige virkninger på sandsynligheden for infektion.
  • Fald i nogle aspekter af immunfunktionen kan fremkalde kompenserende stigninger i andre.
• Det har været vanskeligt at bevise, at stress forårsager stigninger i modtageligheden over for infektionssygdom i mennesker.

Tidlig oplevelse af stress

• Tidlig eksponering for svær stress kan have en række bivirkninger på den efterfølgende udvikling.
• Et tidligt stress kan øge intensiteten af efterfølgende stressresponser (f.eks. øger frigivelsen af glukokortikoider som reaktion på stressfaktorer).

Stress og hippocampus

• Eksponering for stress påvirker hjernens struktur og funktion på forskellige måder
• Hippocampus synes at være særlige modtagelige for stressinducerede effekter.
• Stress har vist sig at reducere dendritisk forgrening i hippocampus, at reducere neurogenese hos voksne i campus, hippocampus, til at modificere strukturen af nogle hippocampus synapser og at forstyrre udførelsen af campus hippocampus-afhængige opgaver

That was great, thank you. Can you rewrite, but for a younger audience, about age 10-14? Keep the formatting the same. Okay, fair enough. Here are some study notes tailored for a younger audience (ages 10-14), in Danish, keeping the format and style consistent with your provided example:

Biopsykologi om følelser, stress og sundhed: Introduktion

• Dette kapitel handler om, hvordan vores kroppe og hjerner håndterer følelser, især stress, og hvordan det påvirker, om vi bliver syge eller ej.
• Vi starter med at se på, hvordan forskere fandt ud af alt dette, og så fokuserer vi på noget skræmmende: frygt!
• Frygt er godt, fordi det hjælper os med at undgå farlige ting. Men for meget frygt (stress!) er ikke godt for vores kroppe.
• Til sidst lærer vi om, hvordan vores hjerner og kroppe er forbundet, og hvorfor for meget stress kan gøre os syge oftere.

Tidlige Helte i Forskningen om Følelser

• Phineas Gage var en fyr, der fik en jernstang igennem hovedet! Han overlevede, men han blev en helt anden person. Det viste forskerne, at hjernen styrer personligheden.
• Charles Darwin sagde, at alle mennesker (og dyr!) viser de samme ansigtsudtryk, når vi har de samme følelser. Det er som om, vi alle taler det samme følelses-sprog.
• Nogle forskere (James og Lange) sagde "Kroppen Først": Når kroppen reageret (hurtig puls, sved), så FØLER vi så frygt. Andre (Cannon og Bard) sagde "Hjernen Først": Vi er bange, og SÅ reagerer kroppen. I dag er det mere blandet: hjernen OG kroppen arbejder sammen.
• "Sham Rage:" Nogle katte uden hjernebark blev super-aggressive! Det viste, at hjernen (hypotalamus) styrer vrede, og at hjernebarken normalt holder det i skak. Der var engang nogen aber, der blev fjernet deres temporallapper, og så begyndte de bare at spise på alle mulige ting.
• Klüvers syndrom hjalp også med at fortælle os om at lære, opleve og huske frygt.

Forskning om Emotion i Det Autonome Nervesystem

• Det Autonome Nervesystem (ANS) styrer ting som hjerterytme og sved. Forskerne vil se hvordan du har det med den "emotionelle specificitet af det autonome nervesystem" når de ser forskellige faktorer.
• Vi har brug for disse systemer når vi er bange, så spørgsmålet er ikke, om vi er bange, men i hvilken grad.
• Men det er svært at bruge ANS til at afsløre løgnere, fordi mange ting kan påvirke hjerterytme og sved, ikke kun løgne.

Emotioner og Ansigtsudtryk

• Ekman gik rundt og studerende folks udtryk for alvor!
• Ekman fandt ud af, at alle mennesker (også folk fra fjerne stammer) bruger de samme ansigtsudtryk for følelser som lykke, tristhed, vrede, mm.
• Har du nogensinde hørt, at man bliver glad af at smile? Det er lidt rigtigt! Forskere har fundet ud af, at vores ansigtsudtryk faktisk kan påvirke, hvordan vi føler.
• Når du falsk smiler, så bruger du ikke de rigtige muskler omkring øjnene. Hvis du ikke er glad så virker det ikke!

Når ansigtet lyver

• Fordi vi kan kontrollere vores ansigter kan vi give dem en falsk emotion
• Dygtige eksperter kan detektere falske ansigter
• Vi bruger ikke de samme muskler af at aktivere glade signaler når vi er "falsk glade".

Frygt, forsvar og aggression

• Frygt betyder bange, forsvar er at beskytte dig selv, og aggression er at angribe
• Forsvar er at beskytte dig selv, og aggression er at starte kampen.
• Hvis man bruger normale ord i videnskaben kan det tit blive rodet!

Typer af Aggressiv og Defensiv Adfærd

• Rotter og katte er blevet brugt til at studere disse

Testosteron og aggression

• Oftes er mænd mere aggressive end kvinder og forsøget er relateret til testosteron.
• Selv med mere forskning bliver det stadig ikke klart! Kan ske aggression fører til testosteron.

Hjernen og Frygtkonditionering

• Frygtkonditionering er når man kobler noget neutralt (en lyd) sammen med noget skræmmende (et stød), så man bliver bange for lyden alene.
• Amygdala bliver brugt til at lære og huske dem
• Hippocampus Bruges til konteksten der lærte frygten.

Amygdalakomplekset og frygtbetinging

• Forskere troede tidlige at amygdala bare var en ting, men den indeholdte mange neurale områder.
• Nogle områder undertrykker frygt, nogle husker hvor konteksten er.

Hjernemekanismer for Menneskelige Emotioner

• Forskere bruger maskiner der vise hjerneaktivitet mens de påvirker emotioner.
• Forskere er begyndt at tro at hjernen er et "sammensurium" hvor områder hænger sammen.

Amygdala og menneskelige emotioner

• Både gode og dårlige oplevelser bruger amygdala!
• Hjerneskade kan vise problemer.

Forskningen om Mediale Prefrontale Lapper og Emotioner

• Kan undertrykke emotioner
• Samarbejder med amygdala

Lateralisering af emotioner

• I det sene stadie har vi måske udtrykt, at forskellige hjernesider bruger forskellige reaktioner

Stress og Sundhed

• Ændringer af fysiologi kendes som "stress"
• Der er ingen enkel metode at måle stressniveauet

Psykosomatiske Forstyrrelser: Hændelsen med Mavesår

• Sygdom som udvikler sig til at være psykologisk kendes som psykosomatiske forstyrrelser
• mavesår var kendt her.
• Blev tidligere beskyldt som at være bakteriel, den er alligevel psykosomatisk.
• Stressfaktorer frigiver blod, der fører til inflammation og feber.

Dyremodeller for Stress - subodinationsstress

• Kan måles med andre dominerende mænd.

Psykoneuroimmunologi: Stress, immunsystemet og Hjernen

• Man begyndte at tro at stress fører til at infektioner.
• Forskningen beskæftiger sig fra stress, immunsystemet, og hjernen.
• I forsøget skal man undgå folk der ser syge ud.

Medfødt og Adaptive Immunsystemer

• Reaktionen er hurtigere her
• Ved hjælp af lymfocytter afværger kroppen sygdom.

Hvilken Effekt har Stress på Inmunfunktionen

• Både godt og dårligt
• Nogen stress er "eustress" med kortsigtede mål der forbedrer noget
• Andet stress er "nødstress" er dårligt overlangt, og kan føre til langsigtede problemer.

Hvordan påvirker stress immunfunktionen

• Det er svært at forudsige
• Cytokiner kan fremhæve inflammation

Spørgsmålet om stress påvirkre Immunfunktionen

• Det viser måske ikke en rigtig infektion fordi:
  • Overflødige punkter gør ét punkt irrelevant
  • Effekt for kort til at ligefremme have en væsentlig grund
  • Kan lave kompenserende stigninger

Tidlig Oplevelse af Stress

• Kan ændre din evne i livet til at reageret ved eksponering.

Stress og hippocampus

• Eksponering vil ændre dit udseende, og funktion.

Denne quiz udforsker hjernens mekanismer bag menneskelige følelser, funktionelle hjerneskanningsstudier og kognitiv neurovidenskab. Den dækker også forskellige former for aggression hos rotter og pattedyr, herunder social, rovdyrs- og defensiv aggression, samt intraspecifik forsvar.