Erhvervsøkonomisk Videnskabsteori

Okay, her er de detaljerede noter baseret på dine uploadede filer:

Erhvervsøkonomisk Videnskabsteori

• Kapitlet definerer erhvervsøkonomi som en videnskab, der fokuserer på at forstå og forklare fænomener som priser, ledelsesformer og markeder, og undersøger, hvordan disse kan studeres.
• Erhvervsøkonomi defineres som en praktisk, tværdisciplinær og virksomhedsorienteret disciplin.

Videnskabeligt Grundlag

• Spørgsmålet om, hvilken type videnskab erhvervsøkonomi er, belyses ved at se på dens praktiske funktion og teoretiske fundament.
• Erhvervsøkonomi er praktisk orienteret, søger relevans i den virkelige verden og er ikke en abstrakt disciplin.
• Videnskabelige træk er, at erhvervsøkonomi bygger på teoretiske rammer og systematiske undersøgelser, og ikke kun praktiske løsninger.

Hvordan Erhvervsøkonomi Adskiller Sig

• Grundvidenskaber søger viden for dens egen skyld, mens erhvervsøkonomi fokuserer på at anvende viden til at løse praktiske problemer.
• Anvendt videnskab, som erhvervsøkonomi, bruges til at skabe værdi i specifikke kontekster, som forbedring af ledelse og finansiering.
• Erhvervsøkonomi henter teori og metode fra flere fagområder, er tværfaglig og sikrer praktisk anvendelse af teoretisk indsigt i virksomheder.

Erhvervsøkonomi som Praktisk Videnskab

• Der skelnes mellem grundlæggende teoretisk forskning og anvendt forskning, hvor erhvervsøkonomi kombinerer teoretisk indsigt med praktiske løsninger.
• Nationaløkonomi arbejder med teoretiske modeller, mens erhvervsøkonomi bruger teorien til at løse problemer i virksomheder.
• Den fremhæver udviklingen af "business cases" på Harvard Business School som et eksempel på praktisk anvendelse.

Kombinationen af Teori og Praksis

• Erhvervsøkonomi kombinerer teori og praksis til at løse praktiske udfordringer, fx ved at anvende teorier om ledelse og organisation.
• Denne balance mellem teori og praksis gør erhvervsøkonomi til en unik disciplin, der kræver forståelse og anvendelse af komplekse teorier.

Historisk Perspektiv i Danmark

• Erhvervsøkonomi har også været præget af en praktisk tilgang i Danmark, blandt andet fremhævet af Max Kjær-Hansen.
• Erhvervsøkonomi har altid haft en dobbeltrolle som akademisk disciplin og anvendt videnskab.

En Tværdisciplinær Videnskab

• Erhvervsøkonomi samler elementer fra flere discipliner med virksomheden i centrum.
• En bredere definition af erhvervsøkonomi inkluderer perspektiver fra sociologi, politik, kultur og historie.
• Tværdisciplinær tilgang giver en helhedsorienteret analyse af virksomheden i dens samfundsmæssige kontekst.

Bred vs. Snæver Definition

• En snæver definition ser erhvervsøkonomi som anvendt økonomisk teori på virksomhedsniveau, med fokus på mikroøkonomiske teorier.
• En bred definition opfatter virksomheden som et socialt, politisk og kulturelt fænomen, og vægter tværfaglighed.

Praktisk Anvendelighed

• Den brede definition af erhvervsøkonomi kan analysere komplekse problemstillinger i en globaliseret verden.
• Erhvervsøkonomi er både teoretisk funderet og dybt forankret i praksis.

Anvendelse af Generelle Økonomiske Teorier

• Erhvervsøkonomi anvender generelle økonomiske teorier på specifikke problemstillinger i virksomheder.
• Traditionelle discipliner som ledelsesteori, organisationsteori, strategi og marketing, er også en del af erhvervsøkonomi.
• Dette afspejles i uddannelser som HA Almen på CBS, hvor fag som organisation, ledelse og strategi supplerer makroøkonomi.
• Videnskaben transcenderer et fokus på økonomisk teori ved at inkludere en bred vifte af discipliner der kan belyse virksomheders udfordringer.

Virksomheden som Tværfagligt Fokuspunkt

• Erhvervsøkonomi forener forskellige discipliner omkring virksomheden, eksempelvis sociologi, psykologi, organisationsteori og marketing.
• Kernen er at analysere virksomheder holistisk, og fokusere på både interne processer og eksterne relationer.

Bidrag fra teorier

• Der henvises til klassiske bidrag fra forskere som McGregor, Mintzberg og Schein, der har påvirket forståelsen af erhvervsøkonomi.
• Disse teorier udfordrer økonomiens snævre syn på rationelle beslutninger ved at inkludere sociale og psykologiske perspektiver.

Den Tværfaglige Udfordring

• Den tværfaglige tilgang skaber udfordringer, da der mangler en samlet ramme for de forskellige discipliner.
• Mangfoldigheden muliggør dog en forståelse af virksomhedens kompleksitet.
• HR, marketing og strategi har udviklet sig til selvstændige forskningsfelter inden for erhvervsøkonomi.

Visuelt Billede af Tværfaglighed

• De centrale områder er mikroøkonomi, organisationsteori, marketing, finansiering, regnskab og strategi.
• Disse områder overlapper og krydsbefrugter hinanden.
• Fokus på virksomheden adskiller erhvervsøkonomi fra andre videnskaber.

Videnskabsteoriens Relevans

• Videnskabsteori hjælper med at forstå de teoretiske og metodiske grundlag i erhvervsøkonomien.
• Videnskabsteorien giver redskaber til at forstå, analysere og forbedre erhvervsøkonomiske problemstillinger.

Tværfaglighed som Udfordring

• Erhvervsøkonomiens tværfaglige karakter præsenterer både styrker og udfordringer.
• Der er behov for metodisk refleksion for at sikre høj teoretisk og praktisk relevans.

Praktisk og Teoretisk Anvendelse

• Udviklingen af værktøjer og metoder til at analysere virksomheder skal baseres på et solidt teoretisk fundament.

Integration af Forskellige Perspektiver

• Integrationen af forskellige teoretiske og metodiske perspektiver kræver, at forskere og praktikere udvikler redskaber til at håndtere kompleksitet.

Erhvervsøkonomi som Anvendt Videnskab

• Skal levere videnskabeligt funderede og praktisk anvendelige resultater.
• Kræver balance mellem teoretisk stringens og praktisk relevans.
• Metoder som dataanalyse skal integreres i en bredere teoretisk kontekst.

Kapitel 2 - Hvad er videnskabsteori

• Videnskab er allestedsnærværende og påvirker vores måde at tænke om os selv og verden på.
• Videnskabsteori er en systematisk refleksion over hvordan videnskab produceres, begrundes og anvendes.
• Fokuserer på de grundlæggende principper bag forskningen og undersøger hvad der gør en metode videnskabelig, og hvordan de forskellige videnskaber adskiller sig fra hinanden.
• Både at beskrive og opstille normative retningslinjer for, hvordan videnskab bedst udføres, og se ud fra historiske og sociologiske analyser.

Videnskabsfilosofi: Normative Råd

• Opstiller retningslinjer for, hvordan videnskab bør bedrives, at formulere de principper der gør videnskab pålidelig og effektiv.

Fokus på Viden og Begrundelser

• Trækker på epistemologi - erkendelsesteori - som er studiet af viden og dens begrundelser.
• Opstiller principielle regler for hvad der bør anses som korrekt forskning.
• Udfordrer den vaner og traditioner ved at stille spørgsmål.

Om Idéaler for Videnskab

• Opstiller idealer for videnskabelige metoder, som målestokke for hvad gør en metode egnet.
• Positivisme: empirisk observation og måling, Kritisk rationalisme: teoriernes falsificerbarhed, Hermeneutik: fortolkning og forståelse i humanistiske discipliner.

Historie og Sociologi

• Den empiriske tilgang giver et modsvar til videnskabsfilosofiens normative og abstrakte perspektiv, undersøger hvordan videnskabelig praksis faktisk udfres og udviklet sig.
• Søger at forstå videnskaben som en social praksis, der er præget af historiske, kulturel og organisatoriske faktorer.

Historiske Analyser

• Her ses der på udviklingen af videnskabelige paradigmer og metoder over tid.

Sociologiske Perspektiver

• Her ses videnskaben som en institution, der fungerer indenfor sociale normer og strukturer.

Samspillet Mellem Filosofi og Sociologi

• Filosofi fokuserer på at definere undersøger, hvad videnskab bør være mens sociologien ser på, hvad videnskab faktisk er.

Tre Grundbegreber

• Ontologi, Epistemologi og Metodologi: Ontologi: Hvad er virkeligheden? Epistemologi: Hvad kan vi vide om virkeligheden? Metodologi: Hvordan undersøger vi bedst virkeligheden?

Tre Slags Videnskab

• Naturvidenskab: Fokuserer på den materielle og fysiske side. Humaniora: Beskæftiger med menneskets kulturprodukter. Samfundsvidenskab: Studerer menneskers sociale, politiske og økonomiske interaktioner.

Realisme vs. Konstruktivisme

• Realisme = Virkelighedens uafhængighed. Konstruktivisme = Virkeligheden som social konstruktion

Forklaring vs. Forståelse

• Forklaring: Inspireret af naturvidenskaberne. Forståelse: Her forsøges der at finde grundlag i de specifikke kontekster og kulturelle vilkår.

Kvantitativ vs. Kvalitativ metode

• Kvantitative data fokuserer på mange enheder. Kvalitative metoder sigter mod færre og mere dybdegående enheder.

Teoriens Brugbarhed

• At reflektere over metoderne og teorierne reflekterer over de metoder og er et centralt punkt til at forstå de metoder, der kan bruges til at analysere og løse de komplekse problemstillinger.

Kapitel 3 - Positivisme

• Den første videnskabsteori, der udviklede sig i midten af 1800-tallet.
• Er inspireret af empirisme, observation og eksperimenter
• Centrale skikkelser var Auguste Comte (1798-1857), Ernst Mach (1838-1916), Rudolf Carnap Og Alfred J. Ayer
• Kerneprincipper er baseret på empiri, afdække årsagssammenhænge, og viden skal erfares.

Kritik af Positivismen

• En central anklage er, at positivismen overser den sociale og kulturelle kontekst, og er rettet mod positivismens anvendelse i samfundsvidenskaberne.

Historisk Oprindelse

• I perioden før positivismens fremkomst i midten af 1800-tallet opnåede naturvidenskaberne bemærkelsesværdige succeser inden for astronomi, fysik og kemi.
• Professionaliseringsbølgen i videnskaben i 18-19 århundrede hvor videnskabsmænd blev specialiserede eksperter og ikke en blanding af administratorer, filosoffer og observatører.

Auguste Comte

• Videreudviklede empirismens ideer til en mere systematisk videnskabsteoretisk tilgang.
• Introducerede et optimistisk syn på videnskab

Livets Stadier

• Teologiske stadie: Naturfænomener gennem religiøse forestillinger. Metafysiske stadie: Forklaringer i abstrakte begreber og filosofiske spekulationer. Positive stadie: Baserede sig på observerbare kendsgerninger og videnskabelige metoder.

Logisk Positivisme: Verifikation og ambitionen

• Udviklet i 1920'erne og 1930'erne af en gruppe østrigske videnskabsfolk og filosoffer, kendt som Wiener-kredsen.

Verifikationsprincippet: En metode til at skelne videnskab fra ikke-videnskab Logisk positivisme havde stor indflydelse på mange akademiske discipliner men også udfordringer. • • • Betydning i praksis: Positivismen forudsætter en fælles metode og tilgang på tværs af videnskaberne. Eksklusion af metafysik og etik: Princippet medfører fra videnskaben, religion og politiske holdninger udelukkes fra videnskaben. Fordel og kritik: Verifikationsprincippet hjælper med at fokusere videnskaben på udsagn, og undgå spekulative diskussioner.

Videnskabsteoretiske Opfattelse

• Generelt for videnskabelige metoder og at alle videnskaber deler en fælles metodologisk tilgang.

Reduktionistiske Synspunkt

• Hvor komplekse fænomener reduceres til deres målbare bestanddele.
• Anvendes ofte i mikroøkonomi og afdækning af mønstre men er også blevet kritiseret for sine begrænsninger i sociale og kulturelle kontekster, hvilket gør kvalitative analyser ofte er nødvendige.

• •

Kapitel 4 - Kritisk Rationalisme

• Fokus på falsifikation.
• Fremtrædende folk der gjorde det, var Karl. R. Popper (1902–1994)

Forholdet til Positivisme: Fra verifikation til falsifikation

• Karl Poppers kritiske rationalisme opstod som en modsætning til logisk positivisme, især repræsenteret af Wienerkredsen og han begyndte at teste selv der.
• Induktion og deduktion. Man skal tænker over og formulere

Sammenfatning af Konceptet

• Falsifikation er en nyttig idé til en metode i videnskab.

Anvendelse i Erfaring

• Anvend falsifikation når man analyserer erhvervsøkonomi.

Kapitel 5 - Hermeneutik

• Studere hvordan man fortolker tingene anderledes

Hermeneutics & Phenomenology; Basale Kendetegn

• Stor indflydelse på samfundsvidenskaberne og de organisatoriske, ledelsesmæssige og 'blødere' dele af erhvervsøkonomi.
• Centrale figurer: Fr. Schleiermacher, W. Dilthey, A. Schütz, H.-G. Gadamer
• Periode: 1940 - i dag

Den skal have Basale Kendetegn

• Foretrukne data: Kvalitative data, interviews, tekster, etnografiske observationer.
• Samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne bør bruge helt anderledes metoder end naturvidenskaberne.
• Grundspørgsmål: Hvad gør denne praksis meningsfuld for dens udøvere? Og hvad betyder det

• INTRO: Forståelse, kontekst & hermeneutikkens relevans
• Vi har hermeneutik == læren om forståelse

Objekter

• Vores syn på objekterne kommer fra kulturen og praksisserne omkring os.

Herneutikkens Udvikling

• Fra studering af Biblen til en generelt teori

Gadamer Filosofisk Hermeneutik

• Studere menneskets filosofiske Den hermeneutiske cirkel bliver begreb for (a) forholdet mellem genstand og fortolker og (b) og fortolkningens udvikling imod at blive en bedre fortolkning.
• Vi er altid allerede en del af den hermeneutiske cirkel, da den gennemtrænger al menneskelig erkendelse.

Den Hermeneutiske cirkel

• Hvor vores mening kan blive til påvirkning af aktørerne i cirklen

Horisont

• Den personlige historie kan farve personers forståelse af en ting. Denne ting er deres “horisont”.
• Forskel fra fordommen er der er en begrænsningen i meningen når noget ses fra ens ege perspektiv, der farver ens dom.

De Metoderegler der Grundlægger Den.

• Eksplicitere og gennemtænke fordommene man har. Det giver en mulighed for at forstå sine fordomme og derved sin analyse.
• Hermeneutikken er ikke subjektiv, da det er en forståelser af intersubjektive forhold.
• Fænomenologien er en erkendelses form.
• Man kan ikke adskille subjektivitet. Og derfor er fortolkningen af data mere rigtig.
• Særligt interessant i kultur eller organisationer med forskellige sociale roller.

Jeg håber, disse noter er nyttige for dig!