4_Epitelvæv og Dækepitel

Epitelvæv

• Epitelvæv er et af kroppens fire hovedvæv og består af tætpakkede celler med minimal intercellulær substans.
• Det dækker kroppens indre og ydre overflader og er opdelt i forskellige typer, der opfylder unikke funktioner.
• Epitelvæv er karakteriseret ved at dannes tætte lag uden blod- og lymfekar og dækker overflader som hud og indersiden af organer og blodkar.
• Epitelvæv adskiller sig fra andre vævstyper som muskelvæv, bindevæv og nervevæv.
• Dækepitel, kirtelepitel og sanseepitel er forskellige typer epitelvæv med specifikke funktioner.

Dækepitel

• Dækepitel omfatter både enlaget og flerlaget epitel, som findes i forskellige typer afhængigt af funktion og placering.
• Dækepitel findes på kroppens ydre overflade (hud) og indre overflader (f.eks. tarme og blodkar).
• Dækepitel beskytter mod slid og infektioner, regulerer væskeudskillelse og fungerer som en barriere.
• Lagdeling i dækepitel afhænger af funktion: Enlaget epitel til absorption og sekretion, flerlaget til beskyttelse.

Kirtelepitel

• Kirtelepitel er specialiseret i sekretion af stoffer som en del af kroppens kirtelsystem.
• Det findes f.eks. i mavesækken og mavetarmkanalen.
• Kirtelepitel producer og udskiller hormoner, enzymer og andre stoffer.

Sanseepitel

• Sanseepitel er specialiseret i at opfange og sende sensorisk information.
• Det findes f.eks. i smagsløg, øjne og næse.
• Det reagerer på stimuli som tryk, temperatur, lys, lugt og smag.

Epitelvævets funktioner

• Beskyttelse: Mod skader, patogener og mekaniske belastninger.
• Sekretion: Producerer og udskiller stoffer, f.eks. hormoner og enzymer.
• Resorption: Optager næringsstoffer og stoffer fra omgivelserne.
• Sansning: Opfanger stimuli fra omgivelserne.

Basalmembran

• Basalmembranen er et tyndt lag, der adskiller epitel fra det underliggende bindevæv.
• Den giver støtte, forankring og regulerer udvekslingen af stoffer mellem epitel og bindevæv.

Keratinisering (forhorning)

• Keratinisering er en proces, hvor epitelceller mister kernen og danner et beskyttende lag i huden.
• Forhornede celler dannes ved apoptose i hudens basallag.

Kinocilier og mikrovilli

• Kinocilier er bevægelige fimrehår, der findes f.eks. i luftvejene og hjælper med at transportere slim.
• Mikrovilli er ubevægelige udløbere, der forøger resorptionen i tarmene.
• Begge funktioner er forbundet til forskellige typer af dækepitel.

Endotel og mesotel

• Endotel er enlaget pladeepitel, der beklæder indersiden af blod- og lymfekar.
• Mesotel er enlaget pladeepitel, der beklæder serøse hinder, f.eks. bughinde og lungehinde.
• Begge typer er kendetegnende for deres specifikke placering og funktioner inden i kroppen.

Overgangsepitel

• Overgangsepitel er en speciel type epitel, der findes i urinvejene.
• Det er kendetegnet ved ekstrem elasticitet og evnen til at ændre form afhængigt af fyldningsgraden i urinblæren.
• Denne tilpasningsevne muliggør opsamling og frigivelse af urin uden at beskadige cellerne.

Figurvisninger

• fig. 5A: Generelt billede af epitelvæv.
• fig. 7-10: Dækepitel typer og basalmembran.
• fig. 11: Resorption via mikrovilli i tarmepitel.
• fig. 12: Kirtelepitel i mavesækken.
• fig. 9B: Forskellige typer prismatisk epitel.
• fig. 10 Hi.Ku.: Sanseepitel med sansehår i smagscelle.
• fig. 4 Hi.Ku.: Keratinisering (forhorning) i hudens basallag.
• fig. 7A, 7B, 7C: Dækepiteltyper og basalmembran.
• fig. 3: Kubisk epitel.
• fig. 8A, fig. 8: Kubisk epitel funktioner.
• fig. 9B, fig. 11, fig. 12: Prismatisk epitel funktioner.
• fig. 12: Overgangsepitel funktioner.
• Diagrammer og illustrationer giver visuelt indblik i epitelvævets mangfoldighed og funktioner.