4_Epitelvæv og Dækepitel

Study Notes

Epitelvæv

Epitelvæv er et af kroppens fire hovedvæv og består af tætpakkede celler med minimal intercellulær substans.
Det dækker kroppens indre og ydre overflader og er opdelt i forskellige typer, der opfylder unikke funktioner.
Epitelvæv er karakteriseret ved at dannes tætte lag uden blod- og lymfekar og dækker overflader som hud og indersiden af organer og blodkar.
Epitelvæv adskiller sig fra andre vævstyper som muskelvæv, bindevæv og nervevæv.
Dækepitel, kirtelepitel og sanseepitel er forskellige typer epitelvæv med specifikke funktioner.

Dækepitel

Dækepitel omfatter både enlaget og flerlaget epitel, som findes i forskellige typer afhængigt af funktion og placering.
Dækepitel findes på kroppens ydre overflade (hud) og indre overflader (f.eks. tarme og blodkar).
Dækepitel beskytter mod slid og infektioner, regulerer væskeudskillelse og fungerer som en barriere.
Lagdeling i dækepitel afhænger af funktion: Enlaget epitel til absorption og sekretion, flerlaget til beskyttelse.

Kirtelepitel

Kirtelepitel er specialiseret i sekretion af stoffer som en del af kroppens kirtelsystem.
Det findes f.eks. i mavesækken og mavetarmkanalen.
Kirtelepitel producer og udskiller hormoner, enzymer og andre stoffer.

Sanseepitel

Sanseepitel er specialiseret i at opfange og sende sensorisk information.
Det findes f.eks. i smagsløg, øjne og næse.
Det reagerer på stimuli som tryk, temperatur, lys, lugt og smag.

Epitelvævets funktioner

Beskyttelse: Mod skader, patogener og mekaniske belastninger.
Sekretion: Producerer og udskiller stoffer, f.eks. hormoner og enzymer.
Resorption: Optager næringsstoffer og stoffer fra omgivelserne.
Sansning: Opfanger stimuli fra omgivelserne.

Basalmembran

Basalmembranen er et tyndt lag, der adskiller epitel fra det underliggende bindevæv.
Den giver støtte, forankring og regulerer udvekslingen af stoffer mellem epitel og bindevæv.

Keratinisering (forhorning)

Keratinisering er en proces, hvor epitelceller mister kernen og danner et beskyttende lag i huden.
Forhornede celler dannes ved apoptose i hudens basallag.

Kinocilier og mikrovilli

Kinocilier er bevægelige fimrehår, der findes f.eks. i luftvejene og hjælper med at transportere slim.
Mikrovilli er ubevægelige udløbere, der forøger resorptionen i tarmene.
Begge funktioner er forbundet til forskellige typer af dækepitel.

Endotel og mesotel

Endotel er enlaget pladeepitel, der beklæder indersiden af blod- og lymfekar.
Mesotel er enlaget pladeepitel, der beklæder serøse hinder, f.eks. bughinde og lungehinde.
Begge typer er kendetegnende for deres specifikke placering og funktioner inden i kroppen.

Overgangsepitel

Overgangsepitel er en speciel type epitel, der findes i urinvejene.
Det er kendetegnet ved ekstrem elasticitet og evnen til at ændre form afhængigt af fyldningsgraden i urinblæren.
Denne tilpasningsevne muliggør opsamling og frigivelse af urin uden at beskadige cellerne.

Figurvisninger

fig. 5A: Generelt billede af epitelvæv.
fig. 7-10: Dækepitel typer og basalmembran.
fig. 11: Resorption via mikrovilli i tarmepitel.
fig. 12: Kirtelepitel i mavesækken.
fig. 9B: Forskellige typer prismatisk epitel.
fig. 10 Hi.Ku.: Sanseepitel med sansehår i smagscelle.
fig. 4 Hi.Ku.: Keratinisering (forhorning) i hudens basallag.
fig. 7A, 7B, 7C: Dækepiteltyper og basalmembran.
fig. 3: Kubisk epitel.
fig. 8A, fig. 8: Kubisk epitel funktioner.
fig. 9B, fig. 11, fig. 12: Prismatisk epitel funktioner.
fig. 12: Overgangsepitel funktioner.
Diagrammer og illustrationer giver visuelt indblik i epitelvævets mangfoldighed og funktioner.

Description

Dette quiz handler om epitelvæv, dets forskellige typer, samt dækepitel og deres unikke funktioner. Lær om, hvordan epitelvæv dækker kroppens overflader og adskiller sig fra andre vævstyper. Test din viden om deres funktioner og placering i kroppen.