Demokratiske Principper og Systemer

Demokratiske Principper og Systemer

• Demokrati: En styreform hvor folket har magten og kan vælge sine repræsentanter.
• Diktatur: En styreform hvor en person eller en lille gruppe har al magten.
• Folkesuverenitet: Princippet om at al magten stammer fra folket.
• Maktfordelingsprinsippet: At magten adskilles i forskellige grene, for at forhindre misbrug.
• Politisk lighed: Alle borgere har samme rettigheder og muligheder i det politiske system.
• Pluralisme: En mangfoldighed af synspunkter og politiske holdninger.
• Retssamfundet: Princippet om at alle er underlagt loven, og alle har ret til en retfærdig rettergang.
• Parlamentarismen: En styreform hvor regeringen er ansvarlig over for parlamentet.
• Mistillidsvotum: Et instrument i parlamentet som bruges til at tvinge en regering til at træde tilbage.
• Kabinettspørgsmål: En procedure i parlamentet hvor det bliver besluttet om en regering skal beholde sin magt eller ej.
• Dagsordenfunktion: Parlamentets rolle i at sætte dagsordenen for politiske beslutninger.
• Kontrolfunktion: Parlamentets rolle i at overvåge regeringen og andre offentlige institutioner.
• Den nordiske samfundsmønster: En politik, karakteriseret af sociale sikringer og stor velfærd stat.

Overgange og Variationer

• Fra demokrati til diktatur: Overgange kan opstå af grusomheden fra korrupte politikere, krige, konflikter, økonomiske kriser eller sociale uroligheder.
• Fra diktatur til demokrati: Overgange kan ske gennem revolutioner, oprør eller graduelle reformer.
• Illiberale demokratier: Demokratier med frie valg, men der mangler borgerlige frihed og rettigheder.
• Demokratis fordele: Demokrati forbedrer forfatningsmæssige rettigheder, kan udvikle økonomien, og tilbyder politiske processer.
• Demokratis ulemper: Demokratiske processer kan være langsommeligt afhængig af folkets indflydelse, med potensielle politiske opdelinger.
• Maktfordeling i Norge: Magtfordelingen er fordelt mellem lovgivende, udøvende og dømmende magten i Norge.
• Styringsniveauer og opgaver: De forskellige niveauers styring (nationalt, regionalt og kommunalt) har bestemte opgaver, fordelt på de forskellige niveauer i staten.
• Hovedforskelle mellem partierne: Partiernes synspunkter og programmer adskiller sig på mange områder (f.eks. økonomisk politik, miljøpolitik og sociale rettigheder).
• Parti ideologier: De forskellige politiske ideologier (f.eks. liberalisme, konservatisme, socialisme, og andre subtyper deraf) præger partiernes platform.
• Deltagelse og indflydelse: Adgang til information, borgernes aktive deltagelse og påvirkningsmuligheder(f.eks. demonstrationer og valg), samt massemediernes påvirkning på den politiske proces.
• Massemedier: De har et betydeligt potentiale for at påvirke den politiske dagsorden, men deres roller, muligheder og indflydelse er komplicerede.