Demokratiske Principper og Systemer

Demokratiske Principper og Systemer

• Demokrati: En styreform hvor folket har magten og kan vælge sine repræsentanter.
• Diktatur: En styreform hvor en person eller en lille gruppe har al magten.
• Folkesuverenitet: Princippet om at al magten stammer fra folket.
• Maktfordelingsprinsippet: At magten adskilles i forskellige grene, for at forhindre misbrug.
• Politisk lighed: Alle borgere har samme rettigheder og muligheder i det politiske system.
• Pluralisme: En mangfoldighed af synspunkter og politiske holdninger.
• Retssamfundet: Princippet om at alle er underlagt loven, og alle har ret til en retfærdig rettergang.
• Parlamentarismen: En styreform hvor regeringen er ansvarlig over for parlamentet.
• Mistillidsvotum: Et instrument i parlamentet som bruges til at tvinge en regering til at træde tilbage.
• Kabinettspørgsmål: En procedure i parlamentet hvor det bliver besluttet om en regering skal beholde sin magt eller ej.
• Dagsordenfunktion: Parlamentets rolle i at sætte dagsordenen for politiske beslutninger.
• Kontrolfunktion: Parlamentets rolle i at overvåge regeringen og andre offentlige institutioner.
• Den nordiske samfundsmønster: En politik, karakteriseret af sociale sikringer og stor velfærd stat.

Overgange og Variationer

• Fra demokrati til diktatur: Overgange kan opstå af grusomheden fra korrupte politikere, krige, konflikter, økonomiske kriser eller sociale uroligheder.
• Fra diktatur til demokrati: Overgange kan ske gennem revolutioner, oprør eller graduelle reformer.
• Illiberale demokratier: Demokratier med frie valg, men der mangler borgerlige frihed og rettigheder.
• Demokratis fordele: Demokrati forbedrer forfatningsmæssige rettigheder, kan udvikle økonomien, og tilbyder politiske processer.
• Demokratis ulemper: Demokratiske processer kan være langsommeligt afhængig af folkets indflydelse, med potensielle politiske opdelinger.
• Maktfordeling i Norge: Magtfordelingen er fordelt mellem lovgivende, udøvende og dømmende magten i Norge.
• Styringsniveauer og opgaver: De forskellige niveauers styring (nationalt, regionalt og kommunalt) har bestemte opgaver, fordelt på de forskellige niveauer i staten.
• Hovedforskelle mellem partierne: Partiernes synspunkter og programmer adskiller sig på mange områder (f.eks. økonomisk politik, miljøpolitik og sociale rettigheder).
• Parti ideologier: De forskellige politiske ideologier (f.eks. liberalisme, konservatisme, socialisme, og andre subtyper deraf) præger partiernes platform.
• Deltagelse og indflydelse: Adgang til information, borgernes aktive deltagelse og påvirkningsmuligheder(f.eks. demonstrationer og valg), samt massemediernes påvirkning på den politiske proces.
• Massemedier: De har et betydeligt potentiale for at påvirke den politiske dagsorden, men deres roller, muligheder og indflydelse er komplicerede.

Test din viden om de grundlæggende demokratiske principper og systemer. Quizzen dækker emner som magtfordeling, folkesuverenitet og politisk lighed. Udforsk forskellene mellem demokrati og diktatur og forstå vigtigheden af retssamfundet.