Danmarks tilpasnings- og samarbejdspolitik

Tilpasningspolitik

• Danmarks tilpasningspolitik under Besættelsen (1940-1943) var en strategi for at undgå en tysk overtagelse af den civile administration.
• Målet var at imødekomme tyske krav i videst muligt omfang, dog uden at gå på kompromis med Danmarks suverænitet og befolkningens interesser.
• Centralt i tilpasningspolitikken var et samarbejde med den tyske besættelsesmagt, hvor danske politikere og embedsmænd forsøgte at navigere i et vanskeligt politisk landskab.
• Politikken var kontroversiel og er efterfølgende blevet kritiseret for at have legitimeret den tyske besættelse og for at have bidraget til en passiv modstand mod besættelsesmagten.

Samarbejdspolitik

• Samarbejdspolitikken var en forlængelse af tilpasningspolitikken og indebar et tættere samarbejde mellem den danske regering og den tyske besættelsesmagt.
• Formålet var at opretholde ro og orden i Danmark, sikre forsyninger og undgå en direkte tysk administration.
• Samarbejdet indebar bl.a., at danske myndigheder håndhævede tyske forordninger og arresterede modstandsfolk.
• Samarbejdspolitikken brød sammen i august 1943, da den danske regering nægtede at acceptere yderligere tyske krav.

Atlantpagten (NATO)

• Atlantpagten, også kendt som NATO, blev underskrevet i 1949 som en forsvarsalliance mellem USA, Canada og en række vesteuropæiske lande, herunder Danmark.
• Formålet var at skabe en kollektiv sikkerhed mod den sovjetiske ekspansion og at afskrække et eventuelt angreb på medlemslandene.
• NATO-pagtens artikel 5 fastslår, at et angreb på et medlemsland betragtes som et angreb på alle, hvilket udløser en forpligtelse til at yde militær assistance.
• Danmark har været medlem af NATO siden grundlæggelsen og har bidraget aktivt til alliancens arbejde gennem deltagelse i militære operationer og politisk dialog.

Kold Krig

• Den Kolde Krig var en periode med geopolitisk spænding mellem USA og Sovjetunionen og deres respektive allierede fra midten af 1940'erne til begyndelsen af 1990'erne.
• Konflikten blev udkæmpet på et ideologisk, politisk og økonomisk plan, men udviklede sig aldrig til en direkte militær konfrontation mellem de to supermagter.
• Den Kolde Krig resulterede i en omfattende våbenoprustning, proxy-krige i forskellige dele af verden og en konstant frygt for en atomkrig.
• Danmark var som medlem af NATO en vigtig brik i den vestlige alliances forsvar mod Sovjetunionen og Warszawapagten.

Fodnotepolitikken

• Fodnotepolitikken refererer til Danmarks udenrigspolitik i 1980'erne, hvor et flertal i Folketinget pålagde regeringen at tage forbehold i forhold til NATO's atomvåbenpolitik.
• Fodnoterne var en markering af dansk uenighed med NATO's strategi om atomar afskrækkelse og et forsøg på at fremme nedrustning.
• Politikken skabte spændinger i forholdet til USA og andre NATO-lande, som anså den for at være illoyal og skadelig for alliancens sammenhold.
• Fodnotepolitikken blev opgivet efter Murens fald og afslutningen på den Kolde Krig.

Aktivistisk Udenrigspolitik

• Aktivistisk udenrigspolitik dækker over en periode i dansk politik efter den kolde krigs ophør, hvor Danmark søgte at spille en mere fremtrædende rolle i internationale spørgsmål.
• Danmark engagerede sig aktivt i konfliktløsning, fredsbevarende operationer og udviklingsbistand, ofte i regi af FN og EU.
• Den aktivistiske udenrigspolitik var bl.a. motiveret af et ønske om at fremme demokrati, menneskerettigheder og bæredygtig udvikling i verden.
• Denne politik har været genstand for debat, hvor nogle har fremhævet Danmarks positive bidrag til internationale anliggender, mens andre har kritiseret den for at være idealistisk og for at overvurdere Danmarks indflydelse.

9/11 og International Terrorisme

• Terrorangrebet den 11. september 2001 (9/11) på World Trade Center i New York og Pentagon i Washington D.C. markerede en skelsættende begivenhed i det 21. århundrede.
• Angrebene, udført af terrororganisationen al-Qaeda, kostede næsten 3.000 mennesker livet og førte til en global "krig mod terror".
• 9/11 ændrede det internationale sikkerhedsbillede og førte til en øget fokus på terrorbekæmpelse, overvågning og grænsekontrol.
• Begivenheden havde også en dybtgående indvirkning på Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Danmarks Krigsdeltagelse i Afghanistan og Irak

• Som en del af den internationale "krig mod terror" deltog Danmark militært i Afghanistan fra 2002 og i Irak fra 2003.
• I Afghanistan bidrog danske soldater til ISAF-styrken (International Security Assistance Force) med fokus på stabilisering, sikkerhed og genopbygning.
• I Irak deltog Danmark i den USA-ledede koalition, der invaderede landet i 2003, og bidrog efterfølgende med soldater til at opretholde sikkerheden og træne irakiske sikkerhedsstyrker.
• De danske krigsdeltagelser var kontroversielle og genstand for intens debat i Danmark, bl.a. om det retlige grundlag for krigene og de menneskelige omkostninger.

Nutidens Trusselsbillede

• Nutidens trusselsbillede er karakteriseret ved komplekse og diffuse trusler, der spænder fra terrorisme og cyberangreb til klimaforandringer og pandemier.
• Internationale konflikter, migration og økonomisk ustabilitet bidrager også til at skabe et usikkert og uforudsigeligt globalt miljø.
• Stater som Rusland og Kina udfordrer den liberale verdensorden og forsøger at udvide deres indflydelse på bekostning af andre landes suverænitet.
• Danmark er som et lille og åbent land særligt sårbar over for disse trusler og er afhængig af et stærkt internationalt samarbejde for at imødegå dem.

Historiebrug, Erindringspolitik, Kontrafaktisk Historie og Historien som Argument

• Historiebrug refererer til den måde, hvorpå historien anvendes og fortolkes i forskellige sammenhænge, f.eks. i politik, medier og uddannelse.
• Erindringspolitik omhandler den bevidste brug af historiske begivenheder og narrativer til at fremme bestemte politiske mål eller identiteter.
• Kontrafaktisk historie, også kendt som "hvad nu hvis"-historie, er en spekulativ tilgang, hvor man undersøger alternative udfald af historiske begivenheder.
• Historien bruges ofte som argument i politiske debatter til at legitimere bestemte handlinger eller politikker ved at henvise til historiske paralleller eller erfaringer.