Cellelære - Grundlæggende om celler

Cellelære

• Cellen er organismens mindste levende bestanddel, opdelt i cellemembran, cytoplasma, organeller og cellekerne.
• Cellemembranens opbygning er et dobbelt fosfolipidlag med hydrofile dele mod cytoplasma og ydre væske, og hydrofobe dele vendt mod hinanden.
• Cellemembranen indeholder proteinkanaler, proteinpumper og receptorer til kommunikation mellem cellens indre og ydre.
• Transportmekanismer:
  • Passiv transport (f.eks. diffusion) tillader små, uladede molekyler som H2O at bevæge sig fra høj til lav koncentration.
  • Aktiv transport kræver ATP, f.eks. natrium-kalium pumpen (3 Na+ ind, 2 K+ ud).
  • Eksocytose og endocytose til transport af større partikler, sidstnævnte opdelt i pinocytose (flydende) og fagocytose (fast).

Organeller

• Mitokondrier nedbryder næringsstoffer og producerer energi til cellens energikrævende processer.
• Endoplasmatisk retikulum (ER):
  • Granulært ER: Har ribosomer og er ansvarligt for proteinsyntese og eksport.
  • Agranolært ER: Uden ribosomer, involveret i lipidproduktion og afgiftning.
• Golgiapparatet modtager, pakker og eksporterer proteiner fra ER via vesikler.
• Lysosomer er cellens forsvarssystem med nedbrydende enzymer til destruktion af mikroorganismer og beskadigede organeller.
• Cytoskelettet giver celleform og bevægelse; centrioler er essentielle i celledeling.

Vævslære

• Væv er en gruppe af specialiserede celler med ensartet struktur og funktion.
• Dækvæv (epitelvæv) opdeles i:
  • Enlaget pladeepitel: Findes i mesotel og endotel; tillader diffusion.
  • Flerlaget pladeepitel: Udsættes for slid, findes på huden (forhornet) og slimhinder (U-forhornet).
  • Enlaget cylinderepitel: Findes i mave-tarmkanalen med mikrovilli til absorptionsformål.
  • Flerradet cylinderepitel: Findes i luftvejene, udstyret med kinocilier og bægerceller.
  • Overgangsepitel: Findes i urinblæren, tilpasser sig blærens tilstand.

Kirtelvæv

• Inddeles i endokrine (hormonproducerende, f.eks. skjoldbruskkirtlen) og eksokrine (udskiller sekreter, f.eks. spytkirtler).

Nervesystemet

• Nervevæv består af neuroner og gliaceller (støtteceller).
• Oligodendrocytter: Myelinerer axoner i CNS.
• Schwanske celler: Myelinerer axoner i PNS.
• Dendritter modtager impulser, axoner fører dem videre.
• En synapse er forbindelsen mellem to neuroner; motorisk endeplade er forbindelsen mellem neuron og muskel.
• Nerveceller deler sig ikke og får energi fra glukoseforbrænding.
• Nervesystemet inddeles i CNS (centralnervesystem) og PNS (perifernervesystem).

Endokrine kirtler

• Hormoner er signalstoffer, der frigives fra kirtler til blodet og påvirker receptorceller.
• Regulering ved nervestimulation, hormonelle signaler eller kemisk/andre stimuli.
• Antagonisme: To stoffer med modsat virkning (f.eks. parathormon og calcitonin).

Hjertet og kredsløbet

• Blodkredsløbet inkluderer arterier, arterioler, kapillærer, venoler og vener.
• Det store kredsløb fører iltrigt blod til kroppen, det lille kredsløb til lungerne.
• Blodtrykket er højt i det store kredsløb, og lavt i det lille kredsløb.
• Det vasomotoriske center i medulla oblongata regulerer hjerte og kredsløb ud fra signalsystemer.

Disse punkter opsummerer væsentlige begreber og funktioner i celle-, vævs-, nervesystemerne og endokrinologi, samt kredsløbssystemet.### Hjertet

• Størrelsen svarer til ejerens knyttede hånd, placeret i brysthulen mellem lungerne.
• Sammenkoblet af blodkar med fire hjerteklapper: tricuspidalklap, pulmonalklap, mitral- og aortaklap, som forhindrer tilbageløb af blod.
• Hjertevæggen består af tre lag: endokardiet (inderst), myokardiet (hjertemuskelceller i midten), og perikardiet (ydre lag med serøse og fibrøse lag).
• Hjertet får ca. 5% af minutvolumen fra de nutritive kranspulsårer (koronararterierne).
• Blodets vej gennem hjertet: højre forkammer -> højre ventrikel -> lungerne til iltning -> venstre forkammer -> venstre ventrikel -> aorta.
• Normal hvilepuls er 60-80 slag per minut, maksimal puls er 220 minus alder.

Arterier og arterioler

• Arterier har en væg med tre lag: endotel, glat muskulatur, og bindevæv.
• Arterioler fungerer som modstandskar, regulerer blodtryk ved at ændre diameter.
• Puls kan måles ved forskellige arterier: a. brachialis, a. radialis, a. femoralis, a. dorsalis pedis, og a. carotis communis.
• Normalt blodtryk måles til 120/80 mmHg.

Blod og lymfesystem

• Blod består af plasma (90% vand, 10% tørstof) og celler (røde, hvide, og blodplader).
• Plasmaet indeholder proteiner som albumin, globuliner og fibrinogen, vigtigt for transport, immunforsvar og koagulation.
• Røde blodlegemer er 7 mikrometer i diameter, lever i ca. 120 dage, og dannes i den røde knoglemarv under påvirkning af EPO.
• Hvide blodlegemer inddeles i lymfocytter, monocytter, og granulocytter med forskellige funktioner i immunforsvaret.
• Lymfekarrene opsamler ekstracellulær væske og drænerer hele kroppen undtagen en del af højre side.

Immunsystemet

• Immunsystemet inddeles i uspecifik (medfødt) og specifik (erhvervet) forsvar.
• Lymfocytter (B- og T-celler) er essentielle for det specifikke forsvar.
• T-hjælper celler aktiverer immunresponser, T-dræber celler eliminerer inficerede celler.
• Antistoffer produceres af plasmaceller og binder til antigener for at neutralisere trusler.

Fordøjelsessystemet

• Fordøjelseskanalen strækker sig fra mundhulen til anus og består af flere sektioner.
• Væggen i fordøjelseskanalen har fire lag: tunica mucosa, tunica submucosa, tunica muscularis, og tunica serosa.
• Mavesækken pumper en syreholdig chymus ind i tolvfingertarmen, som modtager sekret fra galdeblæren og bugspytkirtlen.
• Bugspytkirtlen har både endokrine (insulin) og eksokrine (fordøjelsesenzymer) funktioner.

Stofskifte

• Energi bruges til vækst, vedligeholdelse, varmeudvikling, bevægelse og transportmekanismer.
• Mitokondrierne spiller en central rolle i ATP-produktionen, hvilket kræver glukose og ilt.
• Celler opbevarer energi som ATP, kreatinfosfat (CrP), glykogen og lipider, og nedbryder stoffer under katabolisme for at frigive energi.

Generelle Anvendelser

• Støtte til overblik i fysiologi og anatomi i forbindelse med den menneskelige krop.
• Forberedelse til eksamener ved at repetere kerneoplysninger i medicinske og biologiske fag.### Energirige og Ikke-Energirige Næringsstoffer
• Energirige næringsstoffer inkluderer protein, fedt og kulhydrater.
• Ikke-energirige næringsstoffer er vand, vitaminer, mineraler og sporstoffer.

Omdannelse af Næringsstoffer i Kroppen

Fedtstoffer

• Nedbrydes til små stykker ved tygning.
• Emulgeres af galdesalte til fedtmolekyler.
• Lipase nedbryder fedtet til glycerol og fedtsyrer.

Proteiner

• Nedbrydes ved tygning til mindre stykker.
• Proteinmolekyler dannes, når fødepartikler opløses i vand.
• Pepsin nedbryder proteiner til polypeptider, som videre nedbrydes af peptidaser til aminosyrer.

Kulhydrater

• Nedbrydning begynder ved tygning og opløsning i vand.
• Amylase nedbryder stivelse til maltose, og maltase nedbryder maltose til glukose.

Betydning af Fedt som Energikilde

• Fedtsyrer konverteres til triglycerider ved overskud og lagres i fedtvæv.
• Lagrede fedtsyrer kan nedbrydes og forbrændes i musklerne.

Aminosyrer

• Der findes 20 aminosyrer; 12 er ikke essentielle og kan dannes af kroppen.
• 8 er essentielle aminosyrer, der skal tilføres gennem kosten.

Energiudvinding fra Glukose

• Aerob forbrænding (med ilt) danner 38 ATP pr. glukose.
• Anaerob forbrænding (uden ilt) danner 2 ATP og mælkesyre.

Kulhydrater som Brændstof

• Kulhydrater fungerer som brændstofmolekyler i mitokondrierne.
• Overskydende sukker lagres som glykogen i lever og muskler.

Væskebalance

• Væske tilføres gennem fast føde, væskeindtag og egne kirtler/slimhinder.
• Væskeudskillelse sker gennem urinveje, afføring, hud og lunger.

Væskeindhold og Fordeling

• Menneskekroppen består af 60-70 % væske.
• 40 % er intercellulært; 20 % er ekstracellulært.

Vitaminer og Deres Inddeling

• Vitaminer er organiske stoffer, opdelt i vandopløselige (C- og B-vitaminer) og fedtopløselige (A-, D-, E- og K-vitaminer).

Intrinsic Factors og B12 Vitamin

• Intrinsic factor (IF) produceres i mavesækken og er nødvendig for optagelse af B12 vitamin i ileum.
• IF binder B12 i mavesækken, hvor det derefter absorberes i ileum.

Co-Enzymer

• Co-enzymer fungerer som en del af enzymkomplekser og er ofte vitaminer, mineraler eller sporstoffer.

Nyrer og Urinorganer

• Urinorganerne inkluderer nyrer, urinledere, urinblære og urinrør.
• Nyrerne er bønneformede, 12 cm høje og har en vægt på ca. 150 g. Placering bag bughinden.

Nyrefunktioner

• Udskillelse af affaldsstoffer, regulering af væskebalance og blodtryk samt syre-base-ligevægt.
• Nyrerne modtager 20-25 % af minutvolumen, ca. 1,25 L/min.

Nefronets Struktur

• Nefronet er nyrernes funktionelle enhed med ca. 1 million per nyre.
• Glomerulus filtrerer blodkomponenter i Bowmans kapsel, udelukker proteiner og blodlegemer.

Urinblære

• Placering i bækkenet, glat muskulatur, kapacitet på 300-500 ml.
• Mandens urinrør er S-formet og forløber gennem prostata.

Åndedrætssystemet

Ledende Deler

• Næse, svælg, strube, luftrør, bronchier.

Ventilationsdel

• Alveolerne er primære for gasudveksling.

Transport af Ilt

• Ilt transporteres opløst i blodets væskefase (2 %) samt bundet til hæmoglobin (98 %).
• Åndedrætsfrekvens i hvile er 15 pr. minut; tidalvolumen er ca. 500 mL.

Mandlige Kønsorganer

• Ydre: scrotum og penis; indre: testikler, bitestikler, sædledere, sædblære.

Testikler

• Formet som blommer, placeret i scrotum. Producerer sædceller og testosteron.

Kvindelige Kønsorganer

• Ydre: mons pubis, indre skamlæber, ydre skamlæber, klitoris.
• Indre: æggestokke, æggeledere, livmoderen, skeden.

Menstruationscyklus

• Ca. 28 dage, losses 50-150 ml blod per cyklus. Oprindelse af progesteron og østrogen fra æggestokke.

HCG og Graviditet

• Humant choriongonadotropin (hCG) dannes ved graviditet; kan måles i urin til graviditetstest.