Anorexia Nervosa og Bulimia Nervosa

En vedvarende stræben efter tyndhed, der fører til unormalt lav kropsvægt og en forvrænget kropsopfattelse. Den debuterer typisk i pubertetsårene.

DSM-IV's talvejledning om "kropsvægt mindre end 85 % af forventet" blev fjernet i DSM-5 for at give plads til klinisk vurdering.

Kravet om amenorré (udeblivelse af menstruation) blev fjernet, da det ikke altid var relevant. Amenorré nævnes dog som et almindeligt tegn på anoreksi.

De udviser ofte impulsiv adfærd. Binge-eating/purging har øget risiko for væske- og elektrolytforstyrrelser.

Hovedkriterierne er gentagne episoder med overspisning, efterfulgt af uhensigtsmæssige vægttabsmetoder som opkastning.

I DSM-5. Kriterierne ligner dem for bulimia nervosa, med gentagne episoder af overspisning og en følelse af manglende kontrol samt distress over adfærden.

DSM-5-kriterierne for ARFID omfatter restriktiv spisning, som fører til vægttab, ernæringsmangel eller afhængighed af kosttilskud.

DSM-5's kriterier for spise- og fodringsforstyrrelser følger en diagnostisk hierarki.

Sværhedsgraden baseres primært på et centralt diagnostisk element: BMI for anorexia, hyppighed af kompensatorisk adfærd for bulimia og hyppighed af overspisning for binge-eating.

Alle under 1%

De har typisk afsæt i ungdommen. Overvurdering af krop og vægt. Mindsket selvværd. Dødeligheden blandt anoreitske kvinder er 12 gange større end almindelige kvinder

Både DSM-5 og ICD-10 skelner også mellem de to. Anoreksi karakteriseres primært ved vægttab og bulimi ved et cyklisk mønster af overspisning og udrensning. I praksis kan det dog være vanskeligt at skelne mellem de to spiseforstyrrelser.

Karakteriseret ved restriktiv spisning, lavt kalorieindtag og præference for lavkalorie-mad over længere tid. Mange med anoreksi tilbereder mad til andre, men undlader selv at spise. De er ofte tynde eller afmagrede og bruger løstsiddende tøj for at skjule vægttabet.

Typisk normal vægt med en cyklus af restriktiv spisning, overspisning og kompensatorisk adfærd som opkastning, diuretika og afføringsmidler, eller overdreven motion. Episoder med overspisning udløses ofte af stressende situationer, interpersonelle konflikter eller mindre "diæt-brud" og fører til skyld og fysisk ubehag, hvilket fører til yderligere kompensatoriske handlinger. Særligt hos personer med bulimi ses selvskadende adfærd som et forsøg på at straffe sig selv eller flygte fra lavt selvværd og konflikt med egne værdier.

gør det svært at tolke interne signaler fra mave-tarmsystemet og følelser, hvilket forstyrrer evnen til at vide, hvornår det er passende at spise eller stoppe.

Ved bulimi fører gentagne fejlslagne diætforsøg til yderligere selvkritik og lavt selvværd, mens ved anoreksi påvirker sult direkte kognitive processer, hvilket resulterer i rigid tænkning og nedsat koncentrationsevne.

Intense følelser af frygt for fedme og en depressiv eller irritabel stemning som følge af restriktiv kost. Lavt humør ved bulimi opstår efter overspisning, hvor følelsen af fejlslag forstærker depressionen. Hos anoreksi opstår lavt humør, når man ikke lever op til egne perfektionistiske standarder

Suicidalitet forekommer i op til 20% af anoreksi-patienter og 25% af bulimi-patienter.

Livstidsprævalensen er 0,16-0,3% for anoreksi og 0,1-0,5% for bulimi.

ses hyppigst blandt kvindelige unge og unge voksne, med en prævalens på cirka 0,3-0,5% for anoreksi og 1-4% for bulimi hos unge kvinder.

1-2%

For anoreksi er komorbide lidelser ofte humørforstyrrelser og obsessiv-kompulsiv lidelse, mens bulimi ofte er ledsaget af stofmisbrug og borderline personlighedsforstyrrelse

Omkring halvdelen af anoreksi-tilfælde opnår et godt udfald, en tredjedel et moderat udfald, og en femtedel et dårligt udfald. Et dårligt udfald ved anoreksi er associeret med lavere vægt, kronisk sygdomsforløb, fravær af stressende udløsende livsbegivenhed, bulimiske symptomer, komorbid obsessiv-kompulsiv lidelse, problematiske familierelationer, afbrudt behandling og lav social klasse.

Genetiske faktorer (spiseforstyrrelse har arvelighed på 50-83%. Man kan også genetisk være mere eksponeret for personlighedstræk som perfektionisme eller impulsivitet) Sociokulturelle faktorer (mest udbredt i Vesten. Tyndhed idealiseres) Negativ affekt, fravær af social støtte, internalisering af slankt kropsideal, barndomstraumer Sult og underernæring --> neurologiske ændringer, hvilket påvirker reproduktion, humør og appetit. Spiseforstyrrelser er også forbundet med ændringer i hjerneområder, der styrer smags- og belønningsprocesser. Negative automatiske tanker og forvrængede tankemønstre som alt-eller-intet-tænkning og katastrofetanker kan opretholde spiseforstyrrelser

Forskelle mellem kønnene var små, og begge køn viste høje niveauer af komorbiditet, særligt i BED (for kvinder) og Bulimia nervosa (for mænd).

Spiseforstyrrelser, som ligner anorexia nervosa men som ikke svarer til det fulde billede anført under F50.0 anorexia nervosa Frygt for fedme eller amenoré (menstruation udeladt) kan mangle samtidig med tilstedeværelsen af udtalt vægttab og vægtreducerende adfærd

Spiseforstyrrelser som ligner bulimia nervosa, men som ikke svarer til det fulde billede under F50.2 bulimia nervosa Der kan være tilbagevendende spiseanfald og overdreven brug af afføringsmidler uden betydende vægtændringer, el. bekymring for eget udseende og vægten kan mangle

Overdreven fødeindtagelse ifm. belastende påvirkninger, f.eks. tab af nærtstående, ulykke, barnefødsel

Anorexia nervosa

Multifaktuel lidelser er en betegnelse for psykiske eller fysiske lidelser, der opstår som resultat af en kompleks kombination af flere faktorer. De kræver ofte en helhedsorienteret behandling, der adresserer flere niveauer (f.eks. medicinsk behandling, terapi og social støtte). Andre multifaktuelle lidelser er depression og Skizofreni. Det modsatte er en monofaktuel lidelse, som opstår på grund af én enkelt, klart identificerbar årsag, f.eks. Malaria