Platform Kapitalisme og arbejdsmarkeder PDF

PLATFORM KAPITALISME OG GLOBALE ARBEJDSMARKEDER ​AI, digitale arbejds-platforme og impact sourcing Søren Bøgh Sørensen PhD, MSC Program 9.50 – 10.35: AI, platform kapitalisme og digitale arbejds platforme 10.35 – 10.45: Pause 10.45 – 11.15: Impact sourcing og digital kolonialisme 11.15 – 11....

PLATFORM KAPITALISME OG GLOBALE ARBEJDSMARKEDER ​AI, digitale arbejds-platforme og impact sourcing Søren Bøgh Sørensen PhD, MSC Program 9.50 – 10.35: AI, platform kapitalisme og digitale arbejds platforme 10.35 – 10.45: Pause 10.45 – 11.15: Impact sourcing og digital kolonialisme 11.15 – 11.30: Diskussion og opsamling 2 AI etik  AI etik er et hurtigt voksende akademisk forskningsfelt.  Problematikker som bliver undersøgt indenfor feltet inkluderer, f.eks: (Coeckelbergh, 2020):  Privatliv  Diskrimination og bias  Forklarlighed og ansvarlighed  Gennemsigtighed  Fairness  Forskning i AI etik er imidlertid blevet kritiseret for at fokusere for meget på abstrakte principper:  Fokus på individualiserede principper som privatliv risikerer at overse de større strukturelle udfordringer omkring AI (Robbins & Wynsberghe, 2022: 4). 3 Kritiske tilgange til AI ​Fra anvendelse til udvikling  Stigende interesse for hvordan machine learning systemer bliver produceret (Muldoon et al., 2023: 3).  Fokus på integrationen af arbejdere i digitalt medierede arbejdsstrukturer og management- praksisser (Moradi & Levy, 2020).  Analyserer AI som en fundamental politisk teknologi der er koblet sammen med forskellige sociale magtrelationer (Crawford, 2021; Coeckelbergh, 2022).  Fokus idag er på data-arbejde til AI igennem Digitale Arbejds-Platforme (DAP) og Business Process Outsourcing Centre (BPO). 4 Platform kapitalisme  Digitale platforme kan opfattes som den paradigmatiske business-model i nyere tids kapitalistiske samfund (Kenney & Zysman, 2016, 2020; Langley & Leyshon, 2017):  Digitale platforme er karakteriseret ved: “providing the infrastructure to intermediate between different user groups, by displaying monopoly tendencies driven by network effects, by employing cross- subsidisation to draw in different user groups, and by having a designed core architecture that governs the interaction possibilities” (Srnicek, 2017: 48).  Digitale platforme er: “programmable digital infrastructures controlled by platform operators who, as non-neutral intermediaries, curate the interactions of interdependent complementors and users” (Grabher & van Tuijl, 2020: 1008)  “Lean” platforme som en hyper-outsourcing model (Srnicek, 2017: 76).  Også nogle gange betegnet som digital kapitalisme eller overvågnings kapitalisme pg.a. kommercialiseringen af data (Fuchs, 2022; Zuboff, 2019). 5 Fra Fordisme til post-Fordisme  Fordismen betegner perioden fra omkring afslutningen af Anden Verdenskrig til omkring 1970’erne:  Masseproduktion af fysiske varer, udbredelse af industriel fabriksarbejde og urbanisering, produktivitets-stigninger, videnskabelig management af arbejde (Taylorisme), stigende real- lønninger, stærke fagforeninger (Harvey, 1989: 126ff).  Fordismen som et unikt, funktionelt akkumulations-regime muliggjort på baggrund af et klasse- kompromis mellem fagforeninger og virksomheder (Vidal 2013a, 452; Vidal, 2013b).  Fra omkring 1970’erne begyndte en række overproduktions-kriser, hvilket førte til udviklingen af et post-Fordistisk system (Harvey, 1989: 142; Benanav, 2020; Smith, 2020):  “Just-in-time” og “lean” produktion, de-industrialisering, udvikling af service-sektoren, vertikal disintegration af værdikæder, offshoring og outsourcing, fleksible produktions og arbejdsformer og informalisering og prekarisering (Standing, 2016).  Selv-realisering, autencitet, autonomi og fleksibilitet i form af “micro-entrepreneurialism” (Doorn, 2017; Fisher, 2010). 6 Udviklingen af gig- økonomien  Fremkomsten af gig-arbejde igennem digitale platforme var betinget af forskellige sociale, politisk-økonomiske, og teknologiske udviklinger (Cherry et al., 2016: 14ff; Woodcock & Graham, 2020: 30ff):  Udvidelsen af service-sektoren.  Stigende forbrugerisme.  Forøget globalisering af økonomisk aktivitet og migration af arbejdere.  Kønnede og racialiserede arbejds-relationer.  Udbredelsen af internetforbindelse og billige teknologier.  Den digitale læselighed af arbejde.  Fleksibiliseringen af arbejdsforhold.  Statslige og internationale reguleringer af arbejdsmarkeder. 7 Globale arbejdsmarkedstransforma  Digitale Arbejds-Platforme (DAP) opstod altså ikke ud af ingenting, men er derimod slut-resultatet tioner af en evolutionær udvikling af arbejdsorganisering på tværs af lande, som digitalisering og information- og kommunikations-teknologier har muliggjort (Huws, 2017: 30).  Den “nye internationale arbejdsdeling” og den “den internationale deling af digitalt arbejde” (Huws, 2017; Fuchs, 2022).  Outsourcing og offshoring udviklede sig til en ny form for “global sourcing” af billig arbejdskraft.  DAP er forbundet til udviklingen og intensiveringen af outsourcing af service arbejde såsom call- centre (Huws, 2017: 41).  DAP som udtryk for en ny normativ model for arbejdsorganisering (Huws 2017, 41; Gandini, 2019: 1052).  Prekære ansættelsesforhold som “independent contractors” og algoritmisk kontrol over arbejdsprocessen gør det muligt at forskyde risici og omkostninger fra virksomheder til arbejdere (Anwar & Graham, 2021: 240). 8 Forskydning af ricisi og ansvar  Forskydning af risici og omkostninger forbundet med fluktueringer i efterspørgsel er et velkendt fænmoen i globale produktionsnetværk (GPN) (Taylor & Rioux, 2018).  “The risks of market fluctuation are simply passed down the chain […] this means that labour is extremely precarious at the lower ends of the network” (Taylor & Rioux, 2018: 57).  Gennem opløsningen af standard ansættelsesforhold og social velfærd bliver risici i platform kapitalismen samt ansvaret for sikring af social reproduktion forskudt fra arbejdsgivere til arbejdere (Marčeta, 2021: 77).  “ […] AI’s primary effect on work in these contexts is to shift risks previously absorbed by firms unto workers” (Moradi & Levy, 2020). 9 Neo- kommodificeringen Af-eller de-kommodificering igennem arbejdsmarkedsregularing og velfærdsstaten: afof“the  arbejde degree to which individuals, or families, can uphold a socially acceptable standard of living independently market participation” (Marčeta, 2021: 72).  Re-kommodificering:  Privatisering, deregulering, informalisering, fleksibilisering, prekarisering.  Ødelæggelsen og forvandlingen af fagforeninger til samarbejdspartnere med virksomheder (Marčeta, 2021: 73).  Intern og ekstern kommodificering (Marčeta, 2021: 74f).  Overskuds-populationer og den industrielle reserve-armé.  Neo-kommodificering betegner ifølge Marčeta:  “data technology-driven commodification of labour, which encompasses both the recommodification of labour through the undermining of the standard employment relationship (SER) and the expansive commodification of previously uncommodified labour” (Marčeta, 2021: 70).  Platform kapitalisme som den ekstreme manifestation af neoliberal ideologi og praksis (Marčeta, 2021: 75; Piletic, 2024).  “The success of digital platforms should then be understood […] as inherently wedded to broader, neoliberal trends towards flexibilization, precarization and casualization of the wage-labor nexus, compounded by the rapid growth in un(der)employment post-2008 crisis” (Piletic, 2024: 442). 10 Cloudwork på Digitale Arbejds-Platforme  Cloudwork omfatter både freelancing og (DAP) microwork.  Amazon Mechanical Turk, Appen, Pactera, Microworkers etc.  Ofte lavt-betalte, standardiserede og dekomponerede “Human Intelligence Tasks” (HIT) (Irani, 2015; Altenried, 2020).  Planetært arbejdsmarked (Anwar & Graham, 2019).  Gør det muligt at source billig arbejdskraft globalt og købe og afskedige arbejdskraft “on demand” (Wood et al., 2019: 942).  Nye fleksible arbejdsmuligheder i arbejdsmarkeder med høj arbejdsløshed (Graham et al., 2017).  Majoriteten af cloudwork bliver udført i det Globale Syd imens majoriteten af efterspørgsel kommer fra det Globale Nord.  Ulige territorial udtrækning/ekstraktion af værdi fra arbejdere (Howson et al., 2023: 733). 11 Cloudwork statistik  Rani og Furrer (2021) har baseret på en International Labour Organization (ILO) survey over cloud-arbejdere i det Globale Syd fremhævet at:  Mikro-arbejdere/cloud-arbejdere fra lav og middel-indkomst lande på platforme som AMT og Clickworker er generelt veluddannede med en høj procentdel af arbejdere med unviersitetsuddannelser.  Omkring 40% af mikro-arbejdere fra lav- og middel-indkomst lande svarede at det er deres primære indtægtskilde.  Den vigtigste motivation for at arbejde på DAP er mangel på arbejdsmuligheder i deres lokale arbejdsmarked (Rani & Furrer, 2021: 219).  Cloud-arbejder bruger omkring 33% af deres tid dagligt på opgaver som de ikke bliver betalt for (Toxtli et al., 2021; Howson et al., 2023: 746; ILO, 2021).  Arbejdere i det Globale Syd bruger ca. dobbelt så lang tid på ubetalte arbejdesopgaver, men tjener kun omtrent halvt så meget (Howson et al., 2023: 748; Rani & Furrer, 2021: 226). 12 Den vedvarende betydning af geografiske faktorer  DAP udjævner ikke ulige konkurrencevilkår ved at give prekære arbejdere i lav- og middel-indkomst lande lovende muligheder for meningsfuldt arbejde (Anwar & Graham, 2021; Lehdonvirta et al., 2014).  Et digitalt “planetært arbejdsmarked” udvisker ikke geografiske forskelle, men udnytter derimod disse forskelle gennem arbejds-arbitrage og konkurrence på tværs af landegrænser (Anwar & Graham, 2019: 24; Anwar & Graham, 2022; Anwar et al., 2024: 574).  Vigtigt at tage højde for den sociale kontekst og de lokale og regionale arbejdsregimer, da sociale sikringer og velfærdsydelser ofte er relativt svage i lav- og middel-indkomst lande (Rani & Furrer, 2021: 230).  Derudover er faciliteringen af transaktioner på DAP afhængig af omfattende materiel infrastruktur som data-centre og undersøiske kabler til internet-forbindelse.  Ejerskabet over den fikserede kapital er ujævnt fordelt langs post- koloniale geografiske mønstre (Howson et al., 2023: 738; Muldoon et al., 2023b). 13 Howson et al., 2023: 734. 14 Forskellige opgaver i data-arbejde til kunstig intelligens  Forberedelse af datasæt ved at generere, kategorisere, annotere og oversætte data.  Verificere outputs fra algoritmiske systemer igennem indholds-moderering og vurdere relevans.  Efterligne/immitere AI systemer (Tubaro et al., 2020: 8f).  Det globale marked for menneskelig data service er stærkt stigende.  Menneskeligt arbejde som en nødvendig og strukturel komponent i produktionen af AI:  “most use cases for machine learning require ongoing acquisition of new sources to continuously adjust to changing conditions, resulting in a steadily growing need for humans to produce data for more accurate, more precise, and more profitable results” (Tubaro et al., 2020: 10). 15 Algoritmisk management  Istedet for menneskelige managere bliver arbejdsprocesserne kontrolleret og opgaver tildelt, optimeret og evalueret igennem algoritmiske systemer.  Automatisk sammenligning og evaluering af platform- arbejderes output og afvisning af de svar som ikke stemmer overens med majoriteten (Rani & Furrer, 2021: 222; Miceli & Posada, 2022: 28).  “Reputational systems” (Wood & Lehdonvirta, 2023).  Tracking af arbejderes adfærd, f.eks. igennem screenschots og registrering af key-strokes (Anwar & Graham, 2021: 252).  Digital Taylorism (Altenried, 2020). 16 Algoritmisk management  Informations asymmetri gør at arbejdere bliver overvåget ned til mindste detalje imens de ikke selv har nogen informationer om klienter eller de projekte som de bidrager til (Altenried, 2020: 149; Anwar & Graham, 2019).  Funktionen af machine-learning systemer på DAP som en “black box” (Rani & Furrer, 2021: 229; Pasquale, 2015).  “Usynligt bur” af uigennemsigtige algoritmiske evalueringer der gør det umuligt for arbejdere at forstå kriterier for success (Rahman, 2021).  Over-udbud af arbejdere som underbyder hinanden i konkurrencen om de få opgaver som er tilgængelige (Wood et al., 2016: 19).  Arbejdere skal konstant være tilgængelig, hvilket fører til et “autonomi paradoks” (Piasna, 2024; Schevchuk et al., 2021: 97; Pulignano et al., 2023: 7). 17 Pause ​10.35 – 10.45 19 Etiske AI forsyningkæder ​Impact sourcing  Der har på grund af øget efterspørgsel efter høj-kvalitets datasæt været et skift i AI industrien mod mere specialiserede DAP og BPO (Muldoon et al., 2023: 2f).  Le Ludec et al. (2023) har påpeget at “[t]he BPO model is seen as a better way to integrate workers into the production process” (p. 7).  En tættere integration af arbejdere i produktionsprocessen kan sikre datasæt af højere kvalitet for klienter.  Underliggende spænding mellem profitabilitet og positive sociale virkninger (Muldoon et al., 2023: 3).  Impact sourcing som en markeds-baseret strategi til at reducere fattigdom.  “Levelling the playing field” (Muldoon et al., 2023: 6).  Rockefeller Foundation’s definition:  “employing people at the bottom of the base of the pyramid, with limited opportunity for sustainable employment, as principal workers in business process outsourcing centres to provide high-quality, information based services to domestic and international clients” (Muldoon et al., 2023: 4). 20 Samasource  Højt-profileret case som blev afsløret af Time Magazine (Perrigo, 2023a).  Data-arbejder blev ansat af Samasource til at moderere og filtrere outputs fra en af de første ChatGPT modeller, der havde mange forskellige racistiske og sexistiske bias.  Det fik alvorlige psykologiske konsekvenser for de ansate arbejdere (Muldoon et al., 2023: 2; Gebrekidan, 2024).  Sama’s påstande om effektiviteten af deres impact sourcing  Styrke arbejdere ved at tilbyde en løn de kan leve af.  Sikkert og værdigt arbejde med en stabil indkomst.  Forskellige velvære-services.  Investere explicit i kvinder.  Brug af forskellige “impact proxies”.  Gode arbejdsbetingelser relativt til det øvrige lokale arbejdsmarked (Muldoon et al., 2023: 6). 21 Samasou rce Effekterne af Sama’s impact sourcing model ifølge Muldoon et al. (2023)  Økonomiske faktorer.  40% højere gennemsnitlig indkomst.  “Sama offers vital economic opportunities in the formal job market where even a low-wage job can lead to a considerable improvement in an individual’s income and quality of life” (Muldoon et al., 2023: 7).  Der er dog en uoverensstemmelse mellem løftet om at betale arbejderne en løn, der er til at leve af og arbejdernes faktiske indkomst (Muldoon et al., 2023: 7).  “this is a business […] there’s a reason for maybe going a little bit below what our exercise says might be a living wage” (Muldoon et al., 2023: 7).  Selvom lønnen er højere end hvad arbejderne kan tjene i den uformelle økonomi, var der stadig flere arbejdere som mente at deres løn var utilstrækkelig til at dække basale behov (Muldoon et al., 2023: 8).  Selvom arbjederne lærte nogle “soft skills” såsom kommunikation og præsentation var de tillærte data-annoterings evner ikke overførbare til andre arbejdskontekster.  Begrænsede muligheder for karriere-udvikling; løser ikke problemet med en stor uformel økonomisk sektor og få arbejdsmuligheder i den formelle sektor. 22 Samasource  Job kvalitet og sikkerhed  Lange arbejdstimer, stressende præstationsmål, strengt arbejds-management regime, og kortvarige kontrakter.  10-timers arbejdsdage med weekend-arbejde forventet i travle perioder.  Toilet-pauser begrænset til de officielle pauser.  Kultur af frygt omkring ikke at få fornyet kontrakten, hvis arbejderne ikke levede op til præstationsmålene eller klagede over arbejdet eller management (Muldoon et al., 2023: 8)  Placering af arbjedere “på bænken”.  Algoritmisk management igennem digitale monotoreringssystemer:  Fremmøde, præstation, kvalitet.  Hvis arbejderne ikke levede op til deres mål blev de ofte bedt om at blive længere og udføre ubetalt arbejde (Muldoon et al., 2023: 9). 23 Samasour ce Kønnede aspekter  Undgår strategisk at blive nødt til at betale barselsorlov til kvinder.  Mandlige managere som tilbyder jobs til kvinder i bytte for seksuelle ydelser.  Favorisering baseret på seksuelle forhold.  Ingen sanitære produkter, vaskerum/toiletrum, eller ekstra pauser til menstruerende kvinder. Mål for impact sourcing  “automatically, there’s a kind of impact without doing anything … you really just have to measure the number of people that are getting jobs” (Muldoon et al., 2023: 10)  Quantity versus quality.  Ansættelse af personer med universitetsuddannelser:  “it’s better to have people with degrees because right now it’s a business entity. So, you want to get on board people who have that skill who could elevate your business” (Muldoon et al., 2023: 10). 24 Digital kolonialisme Tech-virksomheder i det Globale Nord forsøger at opnå kontrol over afgørende digital infrastruktur og få adgang til data produceret af befolkninger i majoritetsverdenen (Avila, 2018).  Afhængighed af digitale værktøjer og platforme fører til nye former for overvågning og data-ekstraktion (Muldoon et al., 2023b: 6).  AI’s koloniale forsyningskæde.  Baseret på en uretfærdig international arbejdsdeling af digitalt arbejde og en mangeårig materiel og epistemologisk underordning af lande i majoritetsverdenen (Muldoon et al., 2023b: 9f).  Hegemonisk videns-produktion (Muldoon et al., 2023b: 13ff)  Kulturelle diskurser og normative værdier bliver indprentet i teknologiske objekter igennem data-videnskabsfolks arbejde (Muldoon et al., 2023b: 16; Miceli & Posada, 2022).  “through the Western values and knowledge embedded in the social world of AI production, the machines themselves embody whiteness in popular culture and the commercial world” (ibid; se også Benjamin, 2019). 25 Organisering, mobilisering og modstand Der er en begyndende mobilisering og organisering af data-arbejdere i forskellige NGO’er og fagforeninger (Perrigo, 2023b).  Content Moderators’ Union.  Tech-Worker Community Africa.  Platforms-arbejdere bruger ofte forskellige former for “micro-resistance” som f.eks. at omkode nogle af platformenes API’er eller ændrer lokationen for deres profil for at opnå højere synlighed på platformen (Joyce & Stuart, 2021; Anwar & Graham, 2020b: 1273).  Der er også en række forskellige akademiske og internationale samarbejder omkring at fremme platform- arbejderes interesser:  Global Partnership on Artificial Intelligence.  International Labour Organisation.  Fairwork Project’s principper for fair platform-arbejde (Heeks et al., 2021):  Fair betaling, fair arbejdsbetingelser, fair kontrakter, fair management, fair repræsentation.  Action research metodologi: “aims not only to study, but also to initiate change in the digitally mediated workplace” (Muldoon et al., 2023a: 2). 26 Kort diskussion  Brug 2 – 3 minutter på at diskutere de forskellige pointer præsenteret i forelæsningen med jeres sidemand.  Hvorfor fører impact sourcing til negative kosekvenser for arbejdere i det Globale Syd? Kan det nogensinde være en bæredygtig løsning på arbejdsløshed og fattigdom?  Hvem har ansvaret for at sikre social bæredygtighed i produktionen af AI?  Hvad kan man gøre ved problematikkerne omkring cloudwork og impact sourcing? 27 Tak for idag! 28